Ny direktør for sammenlagte hospitaler

De sammenlagte Gentofte og Herlev Hospitaler får en erfaren herre som ny direktør.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der er nu sat navn på direktøren for den kommende sammenlægning mellem Herlev og Gentofte Hospitaler.

Det bliver den 57-årige Klaus Lunding, som i dag er direktør på Glostrup Hospital, der bliver direktør for de to hospitaler. Han tiltræder i stillingen 1, januar 2015. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

"Efter ni fantastiske og udfordrende år i spidsen for Glostrup Hospital glæder jeg mig nu til at kombinere det bedste fra Herlev og Gentofte Hospitaler. Jeg vil sammen med hospitalernes ledelse og medarbejdere lægge mig selen for, at vi nu får sat den rette kurs for de to hospitaler, så vi kan tilbyde vores patienter og deres pårørende høj kvalitet i behandling og i moderne rammer," udtaler Klaus Lunding.

Regionsdirektør Hjalte Aaberg mener, at det er en stor og vigtig opgave, Klaus Lunding går ind til, når han skal have ansvaret for den ledelsesmæssige sammenlægning af de to hospitaler.

"Jeg er enormt glad for, at Klaus Lunding har sagt ja til stillingen. Det er en spændende tid for Region Hovedstaden, hvor vi står over for en historisk omlægning af driften af vores hospitaler, som frem for alt kommer borgerne og patienter til gode. Klaus Lunding er i den forbindelse det helt rigtige kort," udtaler Hjalte Aaberg.

Klaus Lunding er uddannet Cand. Scient. Pol fra Aarhus Universitet og har været hospitalsdirektør på Glostrup Hospital siden 2005. Han har tidligere været beskæftiget i Sundhedsministeriet, Dansk Sygeplejeråd og været ansat som planlægningschef og vicedirektør i det tidligere Frederiksborg Amt.

 Hemmelig kandidat bliver ny direktør for Rigshospitalet

 Rigshospitalets direktør opgiver kampen om ny direktørstilling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også