Øger brug af mobiltelefon risikoen for hjernekræft?

Risikoen for at udvikle en speciel form for hjernekræft øges ifølge nyt studie betragteligt, hvis man i mere end 25 har talt i enten mobiltelefon eller trådløs telefon. Studie  kommer frem til en anden konklusion end en tidligere undersøgelse, der var delvist finansieret af teleindustrien.
Foto: Miranda Knox / Stock.Xchng
Foto: Miranda Knox / Stock.Xchng

Hvis man over en periode på minimum 25 år har talt i mobiltelefon eller trådløs telefon, har man mere end tre gange så høj risiko for at udvikle en speciel form for hjernekræft, såkaldte gliomer, sammenlignet med personer, som har brugt en mobiltelefon i mindre end et år. Det fremgår at et stort svensk studie.

"Risikoen er tre gange højere efter 25 års brug. Vi kan tydeligt se det," siger Lennart Hardell, der har ledet studie, til Reuters.

Selvom risikoen ifølge studiet er væsentligt højere ved mangeårigt brug af mobiltelefon, så er risikoen for at udvikle den type hjernekræft, der i de fleste tilfælde er dødelig, forsat meget lav, påpeges det.

Lennart Hardells konklusion går stik imod det til dato største studie, som ligger tilbage i 2010. Det studie, som var delvist finansieret af teleindustrien, kunne ikke påvise en sammenhæng mellem brugen af mobiltelefon og udviklingen af hjernekræft.

Læs historien fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også