ESS modtager endnu et milliardbeløb

Storbritannien bidrager til ESS's prestigeprojekt med 1,8 mia. svenske kr. Nu er 65 pct. af udgifterne til verdens største mikroskop dækket.

Det store europæiske forskningscenter European Spallation Source (ESS) er kommet et skridt nærmere målet efter, at Storbritannien har valgt at bidrage med ti pct. af finansieringen. Regningen for ESS, der skal have verdens største mikroskop, lyder i alt på 17-18 mia. svenske kroner. Det skriver Dagens Industri.

Med Storbritanniens indskud er 65 pct. af udgifterne til ESS, der skal ligge i Lund, dækket. Storbritanniens videnskabsminister David Willetts siger til BBC, at landet skal være med, når det handler om verdens førende videnskabelige projekter.

”Investeringen gør det muligt for os at få en ledende rolle i et vigtigt videnskabeligt projekt,” siger David Willetts til BBC.

Danmark, Sverige og Norge står for 50 pct. af finansieringen, og Spanien valgte for nylig at bidrage med 5 pct. Håbet er nu, ifølge ESS' svenske chefforhandler Lars Leijonborg, at Tyskland og Frankrig følger trop og hver vil stå for ti pct. af udgifterne.

Forskningscenteret skal have verdens største mikroskop, der skal være i stand til at tage præcise billeder af et materiales atomare struktur ved at beskyde det med neutroner og måle spredningen af dem. Planen er, at ESS skal stå færdigt i 2019. Mens selve mikroskopet skal placeres i Lund i Sydsverige, rykker datacentret ind på Københavns Universitet. Det kommer til at beskæftige 60-65 forskere og teknikere.

Læs hele artiklen her.

 Debat: Kampen om de skarpeste hjerner

 Udlændingelov smadrer milliardprojekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også