EU's databeskyttelse kan hæmme sundhedsforskning

Nye regler om datasikkerhed vil give dårligere vilkår for blandt andet kræftforskning, frygter en række danske EU-parlamentarikere.

Afsløringerne af den omfattende NSA-overvågning har indledt en omsiggribende kamp om databeskyttelse i Europaparlamentet. Dilemmaet er, at fokusset på at sikre private data kan gå ud over vigtig forskning i blandt andet kræft, advarer danske EU-parlamentarikere fra Socialdemokraterne, Venstre og Konservative. Det skriver Politiken.

EU-Parlamentet ventes at stemme om et forslag til et sæt nye regler i dag, så parlamentet får sit eget mandat til de efterfølgende forhandlinger med medlemslandene, der sidder i rådet.

"Det er virkelig dumt, hvis vi gør det umuligt at forske i sundhed gennem registre. Som forslaget ser ud nu, kan det føre til, at sundhedsforskningen i lande som Storbritannien, Danmark, Sverige og Holland går en svær tid i møde," siger Christel Schaldemose (S), EU-parlamentariker og medlem af sundhedsudvalget.

I Danmark og Sverige har forskere relativt nem adgang til sundhedsregistre til forskningsbrug, og de strammere regler, der er forhandlet på plads i EU's borgerrettighedsudvalg, har mulighed for at forpurre den model, lyder bekymringen.

Kræftens Bekæmpelse og Uddannelses- og Forskningsministeriet har også kastet sig ind i kampen for at overbevise EU-parlamentarikerne om væsentligheden af adgangen til sundhedsdata for forskere.

 EU-forslag kan gøre engelsk patientdatabase ulovlig

 GSK dropper kritiserede salgsmetoder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også