Er det i orden at udlevere navn, adresse og helbredsoplysninger på 84.000 til et privat firma, der skal finde 210 forsøgspersoner?

Det er, hvad Statens Seruminstitut gav forskningsfirmaet CCBR, skriver Dr.dk, og det undrer lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen.

"Patienter er sikret en ret til privatlivets fred. Det står både i persondataloven og forsøgsloven. Derfor må man kun videregive oplysninger, der er nødvendige. Og jeg kan ikke se her, at det er nødvendigt at videregive navnene på 84.000 personer," siger han.

Samtidig har CCBR ved en fejl sendt breve ud til flere personer, der ikke har en hjertesygdom, som brevet ellers erklærer. Kent Kristensen mener, at det er problematisk, fordi det gør modtagerne unødigt bekymrede.

"Det juridiske er på plads, men der er ingen tvivl om, at der er kommet flere adresseoplysninger ud end det har været nødvendigt, så i det lys er det ikke gået så godt, som vi gerne ville have det," siger afdelingschef Jan Poulsen fra Statens Seruminstitut.

Han peger på, at der i CCBR's ansøgning om data stod, at der skulle bruges 11.000 personer. Men der stod ikke noget om, at det var på verdensplan og ikke i Danmark.

 Minister vil sikre data-anonymitet