Guldmedalje til Biopeople

Stor anerkendelse til Biopeople fra EU

Biopeople, Danmarks innovationsnetværk for biosundhed, kan nu bryste sig af at have modtaget guldmedalje for sit virke. Netværket får guldmedaljen af EU-Kommissionen for dets "arbejde for vækst og samarbejde i den danske biosundhedsindustri."

Det oplyser Biopeople i en pressemeddelelse. Heraf fremgår det også, at et er EU-Kommissionens ”European Cluster Excellence Initiativ” (ECEI), der tildeler ”Cluster Management Excellence Labels Gold”, "som er den højeste anerkendelse en europæisk klyngeorganisation kan opnå."

"Biopeople er den første europæiske klyngeorganisation inden for biosundhed og det tredje innovationsnetværk i Danmark, der modtager guldmedaljen, som er opnået i konkurrence med mere end 300 netværks- og klyngeorganisationer fra hele Europa," hedder det i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også