Hvilke psykologiske konsekvenser kan der være ved at kende risikoen for, hvorvidt man på sigt vil blive ramt af hjertekar-sygdomme? Hvad kan man egentlig bruge usikker viden til? Og skal børn og unge have mulighed for at blive genom-testet for sygdomme, som måske/måske-ikke rammer dem om 60 år?
Der er mange dilemmaer ved de såkaldte genom-undersøgelser, som kan være med til at fortælle, hvilke sygdomme der er genetisk risiko for, at man rammer ind i, og i en ny rapport fra Etisk Råd tager rådet stilling til mange af de spørgsmål, der knytter sig til undersøgelserne.
Allerede abonnent? Log ind.
Læs hele artiklen
Få adgang i 14 dage for 0 kr.
Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.
- Adgang til alle låste artikler
- Modtag vores daglige nyhedsbreve
- Fuld adgang til vores app