Hvor mange danskere under 18 år rammes egentlig af type-1 diabetes over 42 dage? Den viden og viden om andre lignende sygdomme har forskere på Aarhus Universitetshospital indsamlet fra sygdomsdata fra over 2 mio. danskere.

Type-1 diabetes bliver nemlig sammen  med eksempelvis børnegigt og sclerose ofte beskyldt for at være bivirkninger, når de ny vacciner indføres i det danske børnevaccinationsprogram. Derfor har forskerne undersøgt, hvor mange sygdomstilfælde, der opstår over en tidsperiode, uanset om en ny vaccine er indført eller ej, for på den måde at finde ud af, hvor mange af sygdomstilfældene der opstår i en normalsituation

"Uanset om man vaccinerer eller ej, vil der altid opstå nye sygdomstilfælde i en stor befolkning. Og det er mængden af baggrundssygdomme, vi nu har fået nogle tal for," sige Thomas Aagaard Rasmussen, der er læge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse.

"Resultaterne kan bruges til at vurdere, om frygten for bivirkninger ved en ny vaccine er reel. For nu kan vi beregne, hvor høj en forekomst af sygdomme, man kan forvente – og hvornår man skal begynde at være på vagt," fortsætter han.

I forskningsprojektet har de simuleret en situation, hvor 1 mio. danskere under 18 år på et bestemt tidspunkt er blevet vaccineret med en hypotetisk ny vaccine. Derefter har forskerne set på forekomsten af en række sygdomme, som ofte bliver mistænkt for at være forårsaget af vaccination i perioden efter den hypotetiske vaccine er indført.

Ud fra det kunne de konkludere, hvor mange tilfælde af sygdommene, der ville opstå i et tidsrum på 42 dage efter vaccinens indførsel, selvom der altså ikke var en reel vaccination. For eksempel opstod der 20 tilfælde af type 1 diabetes, 19 tilfælde af børnegigt og fem tilfælde af sclerose på de 42 dage fra den hypotetiske vaccine blev givet.