Fødevarestyrelsen: Farlige slankeprodukter på ebay.dk

Slankeprodukter kan ramme centralnervesystemet, advarer styrelse. Det er ikke første gang, at styrelsen advarer mod problematiske produkter.
Foto: Arkivfoto: Paul Bodea, Stock.xchng
Foto: Arkivfoto: Paul Bodea, Stock.xchng

Fødevarestyrelsen går nu igen i offensiven og advarer mod farlige slankeprodukter, der sælges på ebay.dk til danskerne.

”Produkterne kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, for den der tager dem og kan bl.a. påvirke centralnervesystemet. Fødevarestyrelsen opfordrer til, at man smider produkterne i skraldespanden,” skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Slankeprodukterne navne er:

- Advantrim

- Thermo Speed Extreme

- Therm Line II

Hjerte-kar lidelser

Slankeprodukterne indeholder ifølge meddelelsen synefrin og koffein i en kombination, som kan medføre hjerte-kar-lidelser og påvirke centralnervesystemet. På ingredienslisten står stofferne under deres rigtige navn ’coffein/koffein’, ’synephrine/synefrin’ eller som ekstrakter ’citrus aurantium’.

Styrelsen er nu i gang med at underrette ”de ansvarlige bag hjemmesiden om markedsføringen af produkterne,” pointerer styrelsen og oplyser, at den tidligere har advaret mod produkterne Thermo Speed Extreme og Therm Line II.

Her er styrelsens gode råd til forbrugerne:

- Vær forsigtig, når du køber kosttilskud på internettet.

- Søg grundige oplysninger om kosttilskud, hvis de kun sælges på internettet, og ikke sælges i almindelige butikker.

- Vær især varsom ved køb af kosttilskud på udenlandske hjemmesider, da de ikke er underlagt de danske myndigheders kontrol.

- Tjek altomkost.dk, som er Fødevarestyrelsens hjemmeside. Her kan du se, om det enkelte kosttilskud er registreret hos Fødevarestyrelsen og dermed omfattet af myndighedernes stikprøvekontrol.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også