Studie viser sammenhæng mellem fedme og hjertesygdom

Knap 76.000 forsøgspersoner indgik i studiet
Foto: Carsten Andreasen, Jyllands-Posten - Arkivbillede
Foto: Carsten Andreasen, Jyllands-Posten - Arkivbillede
AF RITZAU FINANS

Forskere fra Københavns Universitet og University of Bristol kan nu for første gang dokumentere en direkte og klar årsagssammenhæng mellem fedme og hjertesygdomme. Studiet viser, at personer med en høj BMI har større risiko for at udvikle hjertesygdomme som blodpropper, forsnævringer af kranspulsåren og hjertekrampe.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

"Vores forsøg understøtter eksisterende observationsstudier, men vejer langt tungere som videnskabeligt argument. Et BMI-spring på 4 kg/m 2 øger risikoen for hjertesygdom med hele 52 procent, " siger professor Børge Nordestgaard, overlæge på Herlev Hospital og klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Knap 76.000 forsøgspersoner indgik i studiet, der bekræfter, hvad der længe har været god latin i medicinalsektoren.

"Observationsstudier har også belyst en sammenhæng mellem hjertelidelser og fedme. Men det er ikke nok til at bevise en direkte sammenhæng. Fede mennesker kan dele egenskaber eller fysiske dårligdomme, der får indflydelse på hjerte og vægt. Eller der kan være tale om omvendt årsagssammenhæng – altså at det er det årlige hjerte, der forårsager fedmen og ikke omvendt, fortæller Børge Nordestgaard.

BMI udregnes ved at dividere personens vægt med højden i anden potens. Som tommelfingerregel bør BMI ikke overstige 25.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også