Det private stamcellefirma StemCare A/S ønsker via sit datterselskab BioBank Danmark at spille en nøglerolle i etableringen af en offentlig stamcellebank i Danmark.

Det oplyser firmaets adm. direktør Lisbeth Juhl Christensen, der netop har haft foretræde i Sundhedsudvalget. Her har hun bl.a. forklaret, at de udenlandske erfaringer viser, at ”de mest succesfulde offentlige banker er dem, der har etableret en eller anden form for samarbejde med allerede etablerede private spillere.”

Begrundelsen er bl.a., at de dels har indsamlet det antal prøver, der var målet, og dels har gjort det markant hurtigere og billigere.

”Alt andet lige, ’bedre’ løsninger, fordi der bygges oven på allerede etableret set up og infrastrukturer, og dermed elimineres de start up-udfordringer, der er ved at komme i gang,” forklarer direktøren.

Godkendt set-up klar

”De private selskaber har allerede et godkendt og certificeret set-up, gode erfaringer samt de logistiske kompetencer, der kræves på området. Netop en sådan knowhow har BioBank Danmark til rådighed gennem sin investering i datterselskabet StemCare A/S,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har kommercielle interesser, men i første omgang handler det her primært om, at Danmark får truffet den rette politiske beslutning om, hvordan vi sikre stamcellernes fremtid. Det er endvidere vigtigt at pointere, at vi også skal huske at tænke på, hvad det er, vi vil med en bank på længere sigt, og hvem den skal gavne. Den diskussion har vi heller ikke haft endnu,” siger Lisbeth Juhl Christensen.

Videncenter eller patientforening

Hun tilføjer, at det er relevant at diskutere etableringen af et egentligt dansk videncenter eller en slags patientforening på området.

”Altså et center, der har fokus på behandling og forskning, og hvor specialister på hver deres felt kan diskutere fagligt input, så vi sikre, at vi alle tænker nationalt. Danmark er stadig bagud på området og vi kan kun ved fælles hjælp sikre at vi også i fremtiden kan stille de samme behandlings muligheder i sigte for alle danskere,” siger hun og tilføjer:

”Stamceller generelt er en ekstremt voksende industri, som Danmark bør være en del af, så vi ikke taber terræn både forsknings- og behandlingsmæssigt, for de to ting hænger tæt sammen;” siger hun.

Kold skulder fra Rigshospitalet

Rigshospitalet, der i dag er det eneste danske hospital, der behandler patienter med navlesnors-stamceller, ønsker ifølge direktøren og andre kilder at etablere en offentlig stamcellebank. Hospitalet har afvist at samarbejde med en række partnere, herunder DTU-selskabet Bioneer og StemCare, om et projekt, der skulle munde ud i en fælles ansøgning baseret på et pilotprojekt på området.

StemCare-direktøren mener ikke, at ”det vil tjene Danmarks interesser bedst at etablere en regional bank på Rigshospitalet.”

”Jeg foreslår i stedet en bredere funderet og mere fleksibel offentlig stamcellebank, der bl.a kan opsamle prøver fra gravide kvinder i hele landet i døgnets 24 timer samt sikre, at de afviste prøver til behandlingsbanken ender i en forskningsbank.”

Intet overskud endnu

StemCare og Biobank Danmark – som står for den fysiske opbevaring af de indsamlede stamcelleprøver - har eksisteret siden 2002 og blev i 2007 fusioneret med CopyGene, der kontrolleres af Fonden af 1. december 1997. Fondens formue udgjorde ved indgangen til 2010 300 mio. kr., og ifølge direktøren er det vigtigt for fonden at sætte stamceller på dagsordnen.

BioBank, der langtidsopbevarer prøverne, er udnævnt flere gange til Børsen-Gazelle. StemCare, som fungerer som selve salgsselskabet, har i fireårsperioden 2007-2010 haft et samlet underskud på godt 30 mio. kr. og endnu ikke haft overskud. Ifølge direktøren er der dog tale om kapitalstærk og tålmodig aktionær og en professionel bestyrelse. Selskabet har tidligere stilet mod en børsnotering, men ”har ingen ambitioner om det på nuværende tidspunkt.”

Offentlig-privat side om side i udlandet

Firmaets svar på spørgsmålet om, hvorvidt hele forretningsgrundlaget skrider, hvis en offentlig konkurrent kommer på banen, er klart nej:

”I stort set hele verden lever offentlige og private banker side om side - et moderne samfund bør have begge modeller til rådighed. Tværtom bliver det mere klart for forældrene, at de skal tage stilling til, hvad der skal ske med deres barns stamceller – og at der er tale om to vidt forskellige løsninger,” siger Lisbeth Juhl Christensen og tilføjer:

”Den altafgørende forskel er den fulde råderet over de navlesnorsstamceller, der kommer fra barnet selv. Moderen har råderetten over stamcellerne til barnet fylder 18 år, hvorefter råderetten og ejerskabet overgår til barnet selv. Modsat den offentlige bank, hvor råderetten overgår til banken,” pointerer hun.

Prøv MedWatch gratis og uforpligtende i 40 dage, og modtag samtidig vores gratis nyhedsbrev to gange dagligt.

Læs også:

Sundhedsminister overvejer offentlig stamcellebank 

Flere firmaers patenter er i farezonen efter omstridt EU-dom 

Dansk topforsker jagter banebrydende stamcellesvar i nyt EU-projekt