Massevacination mod svineinfluenza hjalp ikke
Danmark vaccinerede kun seks procent af befolkningen mod svineinfluenzaen, hvilket dengang udløste kritik, da andre nordiske lande vaccinerede en langt højere andel.
Men nu viser nye tal, at de andre landes massevaccination ikke gav udslag i en markant lavere dødelighed. Ifølge Ingeniøren var indsatsen mod svineinfluenzaen størst i Sverige, Norge, Finland og Island, der vaccinerede hhv. 60, 45 og 46 procent af befolkningen.
Det skriver Ingeniøren.
Højere dødelighed end Polen
Både Finland, Island og Norge havde, ifølge tal fra Svenska Dagbladet, en højere dødelighed end Polen, der slet ikke vaccinerede.
I Sverige var dødeligheden pr. 100.000 indbyggere 0,31 ligesom i Tyskland, hvor kun otte procent af befolkningen blev vaccineret.
I Danmark blev seks procent af befolkningen vaccineret. Det førte til 30 laboratoriebekræftede dødsfald, hvilket stort set svarer til dødeligheden i Norge, Finland og Island.