Lederposterne er fordelt i Sundhedsstyrelsen

Det er en gammel kending, der skal stå i spidsen for lægemidlers godkendelse i den ny Sundhedsstyrelse, nemlig Steffen Thirstrup. Organisationsplanen er på plads.

Sundhedsstyrelsen er nu klar med planen for den fremtidige organisation, og hvem der skal i spidsen for de nye enheder efter fusionen med Lægemiddelstyrelsen.

I en pressemeddelelse oplyser direktionen, at den har ”meldt de nye enheder i den kommende Sundhedsstyrelse ud til medarbejderne i de to styrelser.” 

"Vi håber med denne tidlige udmelding at mindske usikkerheden og præsentere den Sundhedsstyrelse, der skal samle og videreudvikle de faglige fællesområder mellem den nuværende Sundhedsstyrelse og Lægemiddelstyrelsen," siger konstitueret direktør Vagn Nielsen.

Sundhedsministeriet oplyste den 2. februar i år, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen skal lægges sammen til én ny Sundhedsstyrelse. 140 fuldtidsstillinger skal tilsammen nedlægges i Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet inden 2015. De mest omfattende personalereduktioner finder sted i Departementet og i den nuværende Sundhedsstyrelse, lød meldingen.

Navnene på enhederne vil først blive endeligt fastlagt af direktionen efter et chefmøde i Sundhedsstyrelsen den 24. februar 2012. Direktionen vil herefter hurtigst muligt tage endelig stilling til organiseringen og de endelige navne på enhederne. Sundhedsstyrelsens nye organisation træder i kraft 1. marts 2012.

Her er organiseringen ifølge pressemeddelelsen:

 

Enheder og enhedschefer i den kommende Sundhedsstyrelse

Fællesfunktioner:

Karsten Jørgensen, Sekretariat

Dorte Thrige, Økonomi og administration

 

Patientsikkerhed og kvalitet:

Henrik G Jensen, Forbrugersikkerhed

Anne Marie Vangsted, Laboratorier og inspektion

Anne Mette Dons, Tilsyn og patientsikkerhed

Arne Scheel Thomsen, ELI

Mette Oehlenschlager, Statens Institut for strålebeskyttelse

 

Godkendelse og kontrol af lægemidler:

Mette Aabo Hansen, Lægemidlers adm. og tilbagekaldelse

Steffen Thirstrup, Lægemidlers vurdering

 

Borgernære sundhedstilbud:

Jette Jul Bruun, Nære sundhedstilbud

Kim Helleberg Madsen, konstitueret, Apotek og tilskud

 

Sygehusbehandling og specialiserede tilbud:

Søren Brostrøm, Sygehusbehandling og beredskab

Birte Obel, Uddannelse og autorisation

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også