De danske privathospitalers samlede bruttoomsætning er mere end fordoblet til over to milliarder kroner årligt siden 2005. Men to forestående lovforslag kan få afgørende betydning for branchen, der også i 2011 måtte se omsætningen falde.

Fra 2010 til 2011 er der således sket et fald på hele 25 pct. i betalingerne fra Region Hovedstaden til de private hospitaler. Det skriver Berlingske i dag, og udviklingen i Hovedstaden afspejler ifølge erhvervspolitisk konsulent i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (BPK), Nanna Vestgård Sørensen, tendensen på landsplan.

De to potentielle bomber under branchen er henholdsvis et lovforslag om ændring af patientforsikringen og et lovforslag om en reform af behandlingsgarantien. Sundhedsministeriet oplyser over for MedWatch, at begge lovforslag fremsættes i dette forår.

Regeringen imod privathospitaler

Regeringen har da heller aldrig lagt skjul på, at privathospitalerne ikke er dens kop te. Blandt andet sagde sundhedsminister Astrid Krag, der aktuelt er på barselsorlov, i det sene efterår 2011 til Jyllands-Posten:

"I princippet så jeg helst, at privathospitalerne blev overflødige. Der er i forvejen stor ulighed på sundhedsområdet i Danmark, og når vi vil rette op på det, handler det om at fokusere ressourcerne i det offentlige sundhedsvæsen.”

Regeringen har allerede fjernet virksomhedernes fradrag for sundhedsforsikringer, om end dette ikke har skræmt danskerne: Jyllands-Posten skrev således den 3. februar i år, at ”stik imod forventningen holder næsten alle fast i sundhedsforsikringerne, selv om de nu beskattes.”

Behandlingsgarantien

Privathospitalerne frygter dog endnu mere en reform af behandlingsgarantien, der i dag sikrer, at patienter med udsigt til længere ventetid end en måned kan tage på privathospital og blive behandlet inden for en måned. Forventningen er, at regeringen nu vil spille ud med et lovforslag om, at den garanti erstattes af en garanti, hvor folk med de mindst alvorlige lidelser skal vente længst.

"Når vi beder folk, der ikke er alvorligt syge, vente lidt længere, er det for at skaffe flere midler til de alvorligt syge, f.eks. kræftpatienter. Jeg er sikker på, at danskerne godt kan se, at det er sund fornuft at bruge pengene på den måde, og så længe vi ikke har fundet skoven med pengetræer, skal vi prioritere," sagde Astrid Krag til Jyllands-Posten.

Nanna Vestgård, BPK, siger, at det vil have stor betydning for branchens økonomi, hvis behandlingsgarantien forringes.

"Op imod en tredjedel af vores omsætning kommer fra behandlingsgarantien, hvor vi behandler til gennemsnitligt 80% af den offentlige takst, og vi har især offentlige patienter inden for det ortopædiske område, eksempelvis knæ og rygpatienter, som er i arbejde og gerne vil hurtigt tilbage igen. Derfor tror vi også på, at regeringen forstår, at det er godt for Danmark med en kort behandlingsgaranti inden for bl.a. de lidelser, som vi i høj grad arbejder med, når vi samtidigt behandler billigere og hurtigere end det offentlige, ” siger hun.

Patientforsikringen

Et andet frygtet lovforslag er en ændring af patientforsikringen. I regeringens lovkatalog, som blev fremlagt primo december 2011, var der indeholdt forslag om følgende:

Ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

Forslaget forpligter private hospitaler og klinikker til at afholde udgiften til patienterstatningsudbetalinger for patientskader hidrørende fra disses ydelser. Regionerne friholdes hermed for denne udgift.

BPK foreslog ultimo 2010 en gennemgribende reform, hvor alle de private aktører bidrog til patientforsikringen og samtidig blev repræsenteret i bestyrelsen for patientforsikringen. Hermed kunne der skabes en model, der pålagde alle sundhedsydelser en særlig patientforsikringsafgift, oplyser foreningen i et notat.

”Vi har spillet ud med, hvad vi mener er den bedste løsning, og vi står klar til at forhandle,” siger Vestgård Sørensen.

Hun fremhæver, at der i dag ikke på det private forsikringsmarked findes et produkt, hvor private hospitaler og klinikker kan købe en forsikringsordning, som dækker patienterstatninger på baggrund af patientforsikringens afgørelser.

Kosmetiske operationer

På spørgsmålet om, hvorvidt det ikke kunne være rimeligt, at privathospitalerne selv dækker forsikringer til kosmetiske operationer, svarer hun:

”Vi er klar til at forhandle og bidrage økonomisk til en forsikring, og det er klart at der er nogle områder af vores forretning, hvor det er meget mere indlysende, at vi skal bidrage end andre. Men ligegyldigt hvilken ordning, det ender med, er det klart, at en ny forsikringsudgift vil afspejle sig i taksterne for offentlige patienter.”

Regeringen har også bebudet en kulegravning, hvor man vurderer sektoren, herunder kvalitet/kvantitet/priser. Her vil der dog ifølge Sundhedsministeriet først ske en afrapportering næste år.