Hospitaler bruger fortsat mere antibiotika

Når der bruges mere antibiotika, øges risikoen for resistens.
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint
af ritzau

Der bliver brugt stadig mere antibiotika på de danske hospitaler set i forhold til antallet af sengedage.

Det viser tal fra Danmap-rapporten, som Statens Serum Institut (SSI) og DTU Fødevareinstituttet står bag.

Forbruget i 2022 var således syv procent højere end i 2019 og 24 procent højere end for ti år siden - når man ser på doser i forhold til antallet af sengedage.

Og det er et problem, mener Ute Wolff Sönksen, der er overlæge på Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe på SSI og en af de ansvarshavende bag årets rapport.

”Når vi samlet bruger mere antibiotika på en befolkningsgruppe, som er mere modtagelig for infektioner, så øger det risikoen for, at der opstår resistens,” siger hun.

Sönksen mener, at det er relevant at se tilbage til 2019 på grund af de ekstraordinære forhold under coronapandemien.

Sundhedsministeriet har udpeget antibiotikaresistens som ”en af vor tids store trusler mod den globale folkesundhed”.

”Et stort forbrug af antibiotika fører til et øget antal infektioner forårsaget af resistente bakterier, hvilket kan føre til dødsfald samt dyrere behandlinger i sundhedsvæsnet,” skriver ministeriet på sin hjemmeside.

Der er dog ingen let vej til at nedsætte antibiotikaforbruget på hospitalerne, siger Sönksen.

”Vi har flere ældre, som er kronisk syge og har behov for mere intensiv behandling,” siger hun og fortsætter:

”Og det gør, at deres risiko for at få en infektion stiger og dermed også deres behov for at blive behandlet med antibiotika.”

Ifølge Sönksen er det vigtigt, at hospitalerne er opmærksomme på hygiejneprocedurer.

Samtidig skal de forsøge at forkorte indlæggelserne, så risikoen for infektion mindskes, forklarer SSI-overlægen, som fortæller, at der allerede er fokus på netop de ting på hospitalerne.

”Alt det skal de hele tiden tage højde for i en travl hospitalshverdag,” siger Sönksen.

Mens forbruget af antibiotika på hospitalerne er steget, har forbruget være dalende hos de praktiserende læger, fortæller overlægen.

Det skyldes blandt andet, at lægerne har en anden patientsammensætning og derfor nemmere kan se på alternativer til antibiotika.

”Det andet er, at de praktiserende læger har sørget for at have fokus på, hvad de bruger antibiotika til, hvornår de bruger det, og hvor meget de bruger det,” siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også