Privathospitaler kan vinde på sundhedsreform

Nye patientrettigheder kan give mere aktivitet på landets privathospitaler, forudser minister.
Foto: Aleris Hamlet PR
Foto: Aleris Hamlet PR

Regeringens udspil til en reform af sundhedsvæsnet kan give mere arbejde for landets privathospitaler, når patienternes rettigheder til behandling skærpes.

Det forudser innovationsminister Sophie Løhde (V), skriver Dagbladet Børsen.

"Privathospitalerne bliver bragt mere i spil, når vi styrker patienternes rettigheder. Målet er ikke, at flere skal behandles privat, men vi ønsker, at flere patienter skal udredes og behandles hurtigere. Dermed vil flere patienter formentlig opleve at komme i kontakt med det private, hvis det offentlige ikke kan følge med," siger hun.

De danske privathospitaler omsatte i 2016 for 1,85 mia. kr., hvoraf 702 mio. kr. kom fra offentlige patienter. De samlede sygehusudgifter var i 2016 på ca. 82 mia. kr.

Hos Aleris, der er landets største kæde af privathospitaler, bliver reformen modtaget med forsigtig optimisme, da privathospitalernes rolle ifølge adm. direktør Nis Alstrup blandt afhænger af den konkrete implementering af reformen, der nu skal forhandles på plads på Christiansborg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også