Nyt regeringsudspil skal styrke vaccinationsindsatsen

Et nyt udspil fra regeringen skal sikre, at flere bliver vaccineret, og at drenge samtidig bliver tilbudt en gratis HPV-vaccine.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF MIKAEL TRZECIAK MIKUTAJCIS

Der skal tilbydes flere nye og mere effektive influenzavacciner, flere børn skal få de anbefalede vaccinationer, og 12-årige drenge skal have mulighed for at få en gratis HPV-vaccination på lige fod med pigerne.

Sådan lyder regeringens nye vaccinationsudspil, der har til formål at redde flere liv og forebygge alvorlige sygdomme.

Det nye udspil skal bygge videre på det nuværende vaccinationsprogram, hvor langt de fleste danskere allerede bliver vaccineret.

"Vaccinationerne redder liv hvert år. Og derfor skal vi sørge for at have et stærkt vaccinationsprogram, der sikrer, at endnu flere bliver vaccineret, så de mange kan beskytte de få," siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.

Regeringen foreslår blandt andet, at sundhedssygeplejersker i højere grad skal informere forældre om, hvorfor vaccinerne er vigtige, ligesom ledelsen af dagtilbud og forældrebestyrelser skal have bedre information på området.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) håber, at forældrene gennem mere information vælger at få vaccineret deres børn, så børn, der er særligt udsat for smitte, ikke længere vil være i risiko for at få en alvorlig sygdom.

Vaccinationsudspillet er en del af regeringens finanslovsforhandlinger. Her lægges der op til, at der bliver afsat 158 millioner kroner over fire år til det nye vaccinationsprogram.

Danmark opfylder ikke internationale mål for influenzavaccination

Danmark køber ny vaccine fra Sanofi til vaccinationsprogram 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også