Medicinalgiganter vil lette adgang til anonyme sundhedsdata

En ny dansk task force med Copenhagen Healthtech Cluster i spidsen vil gøre adgangen til sundhedsdata nemmere, men uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Sundhedsdata rummer nøglen til ny medicin og sundhedsteknologi, der kan redde liv.

Det har længe været opfattelsen i lande som USA, Norge, Finland, Estland og Storbritannien, hvor man har iværksat en række initiativer, der skal give forskere og virksomheder lettere adgang til den sundhedsdata, der findes i kliniske forskningsprojekter, nationale sundhedsundersøgelser og elektroniske patientjournaler.

Samme lette adgang skal der være i Danmark, mener Copenhagen Healthtech Cluster (CHC).

Sammen med en række offentlige og private parter - herunder Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Lundbeck, Novartis, Pfizer, Region Hovedstaden, Københavns Kommune og LEO Pharma er CHC gået sammen om at danne en såkaldt task force, som skal se på mulighederne for at lette adgangen til anonymiserede data, uden at sikkerheden kompromitteres.

Stor samfundsværdi og udvikling af bedre teknologier

”Sigtet er at udvikle en platform, der giver overblik over, hvilke data der findes, hvilke data der er tilgængelige, og hvem man skal kontakte for at få adgang til dataen. På den måde får forskere og virksomheder mulighed for at kombinere datasæt på tværs af offentlige registre og private registreringer fra for eksempel sensorer og smarttelefoner,” udtaler Henning Langberg, der er direktør i Copenhagen Healthtech Cluster, i en meddelselse.

Han tilføjer, at task forcen desuden kan skabe stor samfundsværdi, og at den vil kunne ”afdække mønstre og værdifuld viden, som kan anvendes til udvikling af livreddende medicin og sundhedsteknologi.”

Målet med taskforcen er også at udvikle bedre teknologier til gavn for borgerne. Og det sker bedst, når der er både offentlige og private aktører med i projektet.

Det mener Kristian Hart-Hansen, direktør i Leo Innovation Lab, der også er blandt taskforcens mange medlemmer.

”Taskforcen skal udvikle en række konkrete løsningsmodeller, som bidrager til en sikker anvendelse af anonymiserede sundhedsdata i Danmark, og som kan implementeres inden for de rammer, vi har i dag”, udtaler han i samme meddelelse.

”For os er det derfor altafgørende, at der står en stærk kreds af både offentlige og private partnere bag taskforcen,” tilføjer han.

 Københavnsk klynge skal få regionen til at købe mere sundhedsteknologi 

 Flertal vil slette ulovlige patientdata

 Celgene-direktør vil løfte sundhedsinnovation med ny platform

 Etisk Råd anbefaler en ny samtykkemodel for adgang til sundhedsdata

 Hacker: Det er for nemt at hacke pacemakere og hospitaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også