Novo Nordisks amerikanske tv-kok deler vandene

(Medwatch anbefaler) Kan ”the Queen of Southern Cooking” være et forbillede for folk med diabetes? Novo Nordisks samarbejde med kendt tv-kok i USA tiltrækker enorm opmærksomhed.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR
Oversat af Martin Petersen

Amerikanerne elsker Paula Dean, og de elsker hendes opskrifter. Det er nok også grunden til at Novo Nordisk, som er en af verdens førende producenter af diabetesmedicin, mente hun ville være den rette person til at hjælpe firmaet med at nå ud til de mange millioner diabetikere og præ-diabetikere i det sydlige og centrale USA, hvor hendes opskrifter er yderst populære, og lære dem hvordan de tilbereder sundere måltider.

Men hvad firmaet ikke vidste da de kontaktede Paula Dean var, at hun rent faktisk selv var en af de millioner diabetikere som de prøvede at nå ud til. Hun fik stillet diagnosen type 2 diabetes for ca. 3 år siden.  Men hun gjorde ikke hendes tilstand offentlig bekendt, før hun begyndte samarbejdet med Novo Nordisk – et samarbejde som har ført til kampagnen Diabetes in a New Light, samt promovering a Novo’s blockbuster, Victoza.

Bekendtgørelsen af samarbejdet mellem Paula Dean og Novo Nordisk har været genstand for stor opmærksomhed i USA.  Ifølge Novo Nordisk har mere end halvdelen af de henvendelser de har fået været positive eller neutrale. Men der er også en del uflatterende tilbagemeldinger, og mange folk leverer endda en sønderlemmende kritik. Hvordan kan den såkaldte ”Queen of Southern Cooking” være et forbillede for folk med diabetes? Svaret er, at det er hun heller ikke. ”Paula Dean er ikke et ”poster-child” for diabetes,” siger Ambre Morely, associate director of product communications for Novo Nordisk. ”Hun er en almindelig person med type 2 diabetes, som kæmper med sygdommen og lærer mere og mere om den. Hun vil tage de nødvendige skridt og foretage de nødvendige ændringer for at kunne leve med diabetes.”

Læs hele historien, samt interview med Paula Dean fra www.asweetlife.org her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også