En del af Watch Medier

MedWatchonsdag1. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Medicinal & Biotek
  • Medico & Rehab
  • Laboratorie & Diagnostik
  • Høreapparater
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Medicinal & Biotek
  • Medico & Rehab
  • Laboratorie & Diagnostik
  • Høreapparater
  • Digital sundhed
  • Samfund
  • Mennesker
  • Sygdom & Sundhed
25.01.2012kl. 06.33

De kan sætte dagsordenen 2012:

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) og hendes barselsvikar, partifællen handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, vil i år både under og efter EU-formandskabet initiere en række overordnede tiltag, der påvirker erhvervslivet. På de indre linjer vil flagskibene anført af Novo Nordisk og topchef Lars Rebien Sørensen igen blive fulgt nøje, men der kan også komme dagsordensættende nyt fra såvel en ny investeringsfond som et spin-off af topforskere fra Neurosearch. Det trækker op til et spændende år.
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
af HENRIK TÜCHSEN

Pionerer i ny iværksætter-offensiv

Flere af dansk bioteks pionerer, herunder to medstiftere af NeuroSearch, er netop gået sammen i et nyt firma, der måske kan bringe nye spændende muligheder frem i den danske biotekverden. Ledende medarbejdere fra NeuroSearchs forsknings- og udviklingsenhed, NsDiscovery, har således stiftet selskabet Aniona ApS ”med det formål at etablere grundlaget for at videreføre forsknings- og udviklingsaktiviteter fra NsDiscovery i et nyt selskab og med nye investorer,” som Neurosearch formulerede det i en meddelelse kort før jul 2011. NeuroSearch surmuler ikke over dette spin-off, men deltager i form af en aftale, der muliggør salg af udvalgte immaterielle rettigheder til Aniona, hvis Aniona kan skaffe kapital.

Aniona vil blive ledet af Jørgen Drejer, der er medstifter af NeuroSearch. Derudover er følgende eksterne personer knyttet til ledelsen af Aniona:

Claus Bræstrup: Tidligere adm. direktør for Lundbeck A/S

Anker Lundemose: Tidligere direktør i amerikanske i OSI Pharmaceuticals

Jørgen Buus Lassen: Medstifter og tidligere adm. direktør i NeuroSearch A/S

Aniona vil udnytte og fokusere på den viden og teknologiplatform, der er genereret gennem forskningen på NeuroSearch, med det formål at udvikle lægemidler til behandling af sygdomme i centralnervesystemet.

Ny direktør i Medicoindustrien

En af Danmarks mest lovende industrier, medico-industrien, står over for masser af udfordringer i det nye år, herunder risikoen for stramninger af godkendelsesprocedurerne for medicinsk udstyr. Og det bliver en ny direktør for brancheforeningen Medicoindustrien, der kommer til at gå forrest fra 1. februar i år, nemlig Peter Huntley. Han har de seneste 10 år været direktør i brancheforeningen Emballageindustrien, er uddannet civilingeniør, Ph.d. og har gennem sin karriere beskæftiget sig med teknologi, forskning og innovation i bl.a. Dansk Industri.

”Med Peter Huntley har vi den rette mand til at videreføre Medicoindustriens ambitiøse strategi som førende organisation for medico og sundhedsteknologi i Danmark. Medicoindustrien er medlemsvirksomhedernes talerør overfor et sundhedsvæsen, der i stigende grad efterspørger nye teknologiske løsninger, og vi skal være endnu bedre til at vise, at branchens virksomheder er med til at løse fremtidens sundhedsudfordringer med innovative og omkostningseffektive løsninger til gavn for patienter og samfund,” siger Jesper Boysen, Formand for Medicoindustriens bestyrelse.

Medicoindustrien har 106 medlemsvirksomheder. Danske medicovirksomheder udvikler, producerer og markedsfører på verdensplan for over 50 mia. kr. og beskæftiger mere end 40.000 i Danmark og udlandet.

Manden med millionerne

Ledende partner i venturefonden Sunstone Capital,  Peter Benson, bliver en ombejlet herre i 2012. Sunstone Capital er nemlig klar med ny risikovillig kapital til pengehungrende biotekfirmaer. Virksomhederne skal forme sig efter investorernes krav, og derfor kommer organisationsstrukturen til at se anderledes ud fremover, vurderer han.

”Jeg tror, at vi kommer til at se en anden form for selskaber fremover.  Det er selskaber, der er mere fokuserede, har mindre administrativ overbygning, har mere aktive bestyrelser og er mere industriorienterede. Det er den tendens, vi ser,” siger han. 

I december 2011 rejste Sunstone Capital 660 mio. kr. i en ny fond, som skal investere i lovende biotek-virksomheder. Venturefonden forventer, at fonden i løbet af 2012 når op på 750 mio. kr.

Den partnerejede venturekapitalinvestor skal med pengene ud og udvide porteføljen med op til 20 nye biotekvirksomheder. Men fonden integrerer langt fra hvad som helst bag de kapitalbelagte vægge.

”Vi bygger virksomheder for i høj grad at sælge videre til industrien og børsmarkedet. Derfor er det interessant at se, hvad industrien egentlig leder efter. Og den er blevet mere projekt-orienteret,” siger Peter Benson, der dog understreger, at der altid er undtagelser.

Dansk sundhedsledelse svinger taktstokken i EU

Sundhedsminister Astrid Krag (SF), hendes barselsvikar og hendes ledere i det danske sundhedsvæsen får masser at se til og kan i høj grad komme til at sætte dagsordenen i 2012. Det sker især i forbindelse med, at Danmark har overtaget EU-formandskabet.  Under det danske EU-formandskab er der en række større sager på sundhedsområdet, der vil dominere Rådets arbejde. Danmarks hovedprioriteter på sundhedsområdet er ifølge ministeriet: Innovationsdagsordenen ”Smart Health- Better Lives”, antibiotikaresistens og kroniske sygdomme.

Under den overordnede innovationsdagsorden ”Smart Health – Better Lives” vil det danske formandskab arbejde for at styrke innovation og brug af sundheds- og velfærdsteknologi. 

Det danske EU-formandskab vil også i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse følge op på Kommissionens handlingsplan om antibiotika og antibiotikaresistens, som blev offentliggjort i forbindelse med den europæiske antibiotikadag den 18. november 2011.

Temaet om kroniske sygdomme ligger i forlængelse af tidligere formandskabers initiativer og harmonerer med EU Kommissionens pilotprojekt om "Active and Healthy Ageing", der kører i 2012, og som sigter mod at øge den forventede levetid i Europa med 2 år inden 2020.

Rådets arbejdsgruppe for Lægemidler og Medicinsk Udstyr forventer at holde knap 15møder.

Udmeldinger fra Novo-topchef følges tæt

Topchef Lars Rebien Sørensen og Novo Nordisk vil også i 2012 komme til at sætte dagsordenen i den danske medicinalindustri, og blandt de analytikere og investorer, der følger medicinalindustrien. I kraft af sin størrelse og markedsværdi har Novo Nordisk således også stor indflydelse på både den danske eksport og udviklingen i det førende aktieindeks, OMX C20-indekset. Både Danske Bank, Nordea, den svenske bank SEB og professor i international økonomi og ledelse ved Copenhagen Business Schoool, Caspar Rose forudsagde i en artikel på borsen.dk kort før nytår, at Novo vil være en sikker havn i 2012. Det skete bl.a. med henvisning til selskabets forretningsmodel, forudsigelighed, ledelse og markedsposition. Lars Rebien og hans ledelsesteam har selv i forbindelse med den seneste regnskabsaflæggelse fremhævet, at det er forbundet med en høj grad af usikkerhed at opstille økonomiske prognoser for 2012 som følge af den økonomiske situation i mange af verdens største lande. Rebiens kommende udmeldinger vil blive fulgt tæt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Eric Gaillard
Medicinal & Biotek

Pfizer forventer løftet covid-19-salg på sigt

Pfizers skuffende forventninger til salget af covid-19-midler skyldes fyldte lagre hos regeringer verden over, og salget vil ifølge medicinalselskabet stige igen, når lagrene er tomme.
  • Pfizer skuffer med forventninger til 2023 efter godkendt regnskab
  • Medier: Pfizer og Moderna skruede op for vaccinepriserne i Tyskland midt i pandemien

For abonnenter

Foto: Demant / Pr
Høreapparater

DNB ser Demant være påvirket af usikre markedsforhold

For abonnenter

Foto: Wolfgang Rattay
Medicinal & Biotek

Pfizer skuffer med forventninger til 2023 efter godkendt regnskab

For abonnenter

Foto: Medtrace / Pr
Laboratorie & Diagnostik

Medtrace får amerikansk patent på metode til diagnosticering af hjertesygdomme

For abonnenter

Foto: Magventure/pr
Medico & Rehab

Medicoselskab fra Farum fintuner organisationen efter hypervækst i 2022

For abonnenter

Philips hovedkvarter i Amsterdam.
Medico & Rehab

Philips undersøger konsekvenser for danske ansatte i kæmpe fyringsrunde

For abonnenter

Læs også

Foto: Dansk Industri / Pr
Mennesker

Pfizer-chef bliver chefkonsulent hos Dansk Industri

Peter Arnt Nielsen er stoppet i Pfizer for i stedet at tiltræde en stilling hos Dansk Industri som chefkonsulent med særligt ansvar for medicinsk udstyr og høreområdet.

For abonnenter

Sarah Lønstrup Lindegaard er ny chefkonsulent i Dansk Erhvervs Sundhed og Life Science-afdeling | Foto: Privat / Linkedin
Mennesker

Dansk Erhverv henter chef fra Merck

Hvis væksten i den danske life science-industri skal fortsætte, kræver det et vedvarende fokus på gode rammevilkår, og for blandt andet at sikre sådanne styrker Dansk Erhverv nu sit life science-team.

For abonnenter

Foto: Helle Egebjerg Kure/linkedin
Medico & Rehab

Tidligere Convatec-direktør i Danmark danner nyt medicoselskab

Helle Egebjerg Kure, der i december opsagde sin stilling som adm. direktør for Convatec i Danmark, har stiftet et nyt medicoselskab med fokus på salg af medicinske engangsartikler.

For abonnenter

Seneste nyt

  • DNB ser Demant være påvirket af usikre markedsforhold – 31. jan.
  • Pfizer forventer løftet covid-19-salg på sigt – 31. jan.
  • Pfizer skuffer med forventninger til 2023 efter godkendt regnskab – 31. jan.
  • Medtrace får amerikansk patent på metode til diagnosticering af hjertesygdomme – 31. jan.
  • Dansk Erhverv henter chef fra Merck – 31. jan.
  • Medicoselskab fra Farum fintuner organisationen efter hypervækst i 2022 – 31. jan.
  • Philips undersøger konsekvenser for danske ansatte i kæmpe fyringsrunde – 31. jan.
  • Nordea sænker kursmål på Lundbeck-aktien før regnskab – 31. jan.
  • 2023-prognose kommer i fokus ved Novo Nordisks årsregnskab – 31. jan.
  • Össurs indtjening ramt af modvind fra alle verdenshjørner – 31. jan.
  • Røde Kors: Verdens lande er i farlig grad uforberedte på fremtidige pandemier – 31. jan.
  • To danske laboratorier bejler til vigtig international post – 31. jan.
  • Novo Nordisk vinder appelsag i USA – 30. jan.
  • Johnson & Johnson kan ikke bruge opsplitning til at undgå søgsmål – 30. jan.
  • Sundhedsdatastyrelsen præsenterer ny strategi – 30. jan.
Flere nyheder

Job

  • Application Manager

  • Senior Regulatory Affairs Professional

  • Regulatory Affairs Professional

  • Head of Regulatory Affairs Danmark

  • Sr. Director, Drug Safety Physician

  • Lead Data Architect

  • Erfaren Patentrådgiver

  • Application Manager

  • Specialist til udbud på lægemidler til danske sygehuse

  • Commercial Director

  • Clinical Operational Associate

Se flere jobs

Watch Job

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Erfaren fuldmægtig eller advokat med interesse for danske og internationale virksomheder

Se flere jobs

Job

  • Application Manager

  • Senior Regulatory Affairs Professional

  • Regulatory Affairs Professional

  • Head of Regulatory Affairs Danmark

  • Sr. Director, Drug Safety Physician

  • Lead Data Architect

  • Erfaren Patentrådgiver

  • Application Manager

  • Specialist til udbud på lægemidler til danske sygehuse

  • Commercial Director

  • Clinical Operational Associate

Se flere jobs

Kolofon

MedWatch
Søg

Sektioner

  • Medicinal & Biotek
  • Medico & Rehab
  • Laboratorie & Diagnostik
  • Høreapparater
  • Digital sundhed
  • Samfund
  • Mennesker
  • Sygdom & Sundhed
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Mikkel Aabenhus Hemmingsen

mah@medwatch.dk

Tlf.: +45 3330 8387

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7441

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7441

Job

Abonnement

Prøv MedWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

medwatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7441

Læs mere om abonnement her

Adresse

MedWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8370

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © MedWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
MedWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge