Da virksomheden Draupnir Bio i oktober 2019 landede 225 millioner kroner i funding fra en række venturefonde, tog Simon Glerups liv en markant drejning.

Nærmest fra den ene dag til den anden gik han fra at være lektor i neurovidenskab og leder af en forskningsgruppe på Aarhus Universitet til at være fuldblods direktør for en biotekvirksomhed med kapital i ryggen og mulighed for at udvikle den til en forretning med et milliardmarked.

Det har både været en udfordring og en øjenåbner, fortæller han i dette interview med MedWatch.

"Det er nok den største professionelle omvæltning, jeg har prøvet. Det har været en virkelig stejl læringskurve for mig. Som gruppeleder på universitetet er man mere eller mindre enevældig. Selvfølgelig skal man være en god forsker, og man skal undervise, men hvordan man leder, er meget op til en selv. Pludselig at skulle indgå som direktør er et helt andet job. Der har jeg været nødt til sætte mig på skolebænken og lære så meget om det, som jeg har kunnet. Det har været en fantastisk rejse, men også virkelig udfordrende," siger Simon Glerup.

Den 44-årige ph.d. i molekylær biologi griner lidt over, hvor stærkt det er gået, og hvor meget hans arbejdsopgaver har ændret sig, siden fundingen faldt på plads, for med penge at arbejde med er opgaven gået fra at forske til at bygge en komplet organisation op, der kan omsætte forskningen til et lægemiddel.

Rejsen begyndte allerede for ti år siden, da han sammen med to andre forskere fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, Camilla Gustafsen og Peder Madsen, kastede sig over at forske i proteinet PCSK9, der ønskes hæmmet i produkter til behandling af dårligt kolesterol. Kan man sænke det, kan man forebygge blodpropper i hjertet, som er den største dødsårsag i verden.

Flere større medicinalfirmaer, herunder Amgen og Sanofi, bruger allerede medicin mod proteinet i deres kolesterolsænkende behandlinger. Men hvor det indtil videre gives via injektioner og koster 30.000 kr. per patient årligt, er Draupnir Bios mål kort fortalt at udvikle et lægemiddel i pilleform til en langt lavere pris.

På baggrund af deres forskning stiftede de sammen med professor Peter Seeberger fra det tyske Max-Planck Institut i 2017 virksomheden Draupnir Bio, og i 2019 lykkedes det at få venturefondene Novo Seeds, de hollandske fonde Gilde Healthcare og Inkef Capital samt den delvist statslige tyske High-Tech Gründerfonds.med ombord. Dermed ændrede Simon Glerups opgaver sig også.

Ikke kun plads til Ronaldo’erne

"Fra at være akademisk leder af en gruppe personer, som ofte har deres selvstændige projekt, og hvor målet er, at de skal gøre en videnskabelig opdagelse og skrive en spændende artikel om det, er målet nu at opbygge en organisation, som samarbejder. Det har været en stor omvæltning at gå fra at have mange solospillere til en samarbejdende organisation i forhold til den måde, man skal gå til folk på og sørge for at skabe de rammer, der gør, at folk arbejder sammen," fortæller Simon Glerup.

Men det er en opgave, han nyder, fordi det handler om at sammensætte et hold, som er netop det – et hold.

"Jeg har altid nydt de konstellationer, hvor folk ikke tænkte så meget på, om de blev første- eller sidsteforfatter på en artikel, eller hvad de lige selv fik ud af det, men tænkte mere på det overordnede mål. Og her, med vores firma, er der ikke så meget at rafle om. Vi har et klart mål, og det skal alle bare arbejde henimod."

Det mål har også ændret hans tilgang til at ansætte folk til Draupnir. Som administrerende direktør er han blevet en slags fodboldtræner, der skal sætte det optimale hold, og hen ad vejen er han kommet frem til, at der er langt mere behov for de stærke playmakere, der forstår at aflevere bolden videre, og som giver sig fuldt ud for holdet, end for Ronaldo’erne.

"Det har været slående, når jeg har skullet ansætte folk, at dem, som indlysende ville have været stjerner i en akademisk forskningsgruppe, har vi ikke kunnet finde plads til, fordi vi har tænkt, at de primært ville være drevet af deres eget projekt og ikke nødvendigvis af fællesmissionen. Så min opfattelse af talent har udvidet sig markant. I firmaet kræves der en anden slags innovation, for vi har lavet den grundvidenskabelige opdagelse. Nu er missionen at konvertere forskningsfundet til gavn for patienter, og det kræver grundlæggende en anden persontype," fortæller Simon Glerup.

Hvor lang tid gik der, inden du fandt ud af det?

"Det har nok været en løbende proces. Vi har heldigvis ikke begået fejl med dem, vi har hyret, men vi har også tænkt os godt om for hver eneste person, og er lykkedes med at få sat et stærkt hold. Det har været en løbende proces, og jeg lærer stadig hver dag. Det er det, der er fantastisk ved mit job i dag."

Grønne og naive

Inden han nåede til opgaven med at ansætte og bygge virksomheden op, måtte Draupnir Bio imidlertid besejle helt ukendt farvand for at skaffe kapital.

"Vi anede intet om, hvordan man gjorde noget som helst, da vi startede. Det er næsten rørende at tænke på, hvor grønne og naive, vi var. Men det har aldrig været et problem at få møder med investorer, fordi vi har kunnet fortælle, at vi kunne angribe PCSK9 på en anden måde, og hvis det lykkes, er der mange liv at redde og store penge at tjene. Investeringscasen har været god. Det har givet adgang til mange møder, som man som nyopstartet biotekvirksomhed ellers sjældent ville have haft adgang til. Det har betydet, at vi ret hurtigt er blevet prøvet og har fået god feedback og tænkt, at det faktisk kunne lade sig gøre. Hvis vi bare havde fået nej, nej, nej, havde det sikkert været en anden historie," erkender Simon Glerup.

Den viden, det netværk og den erfaring, de via hårdt arbejde har fået fra rejsen med Draupnir, er løbende blevet delt med gruppen på Aarhus Universitet og har resulteret i to andre virksomheder, som Simon Glerup er medstifter af - Muna Therapeutics og Teitur Trophics, der begge så dagens lys i 2020.

Førstnævnte arbejder på at udvikle lægemidler mod en række hjernesygdomme som Alzheimers, ALS og Parkinsons, mens man i Teitur har fundet en metode til at holde hjerneceller i live. Begge selskaber har fået venturekapitalfunding i 2020.

Simon Glerup har dog ikke noget at gøre med den daglige drift af de to selskaber. Teitur er en del af Creation House-programmet hos Bioinnovation Institute, mens Muna blev stiftet i samarbejde med investoren Novo Seeds, der så sent som i januar skød yderligere kapital i selskabet. I Muna har ledelsesholdet deltagelse af erfarne folk fra blandt andet Sanofi og Roche.

"I Muna har der fra starten været en professionel erfaren ledelse, som er superskarp og har gjort det flere gange før. Der er jeg mere rådgiver på det videnskabelige plan, og så har det været enormt lærerigt for mig at se, hvordan de har bygget det op, og hvordan de kører Muna," siger Simon Glerup.

Fælles for Draupnir, Muna og Teitur er, at de inden for et års tid er spundet ud af den samme forskningsgruppe på Aarhus Universitet styret af Simon Glerup. Han forklarer det med akkumuleret energi i gruppen af forskere samt opbakning fra ledelsen på Institut for Biomedicin. 

"I Aarhus er der i forhold til København ikke så mange andre muligheder end at arbejde på universitetet, gymnasierne eller hospitalet, hvis man er noget inden for life science. Hvis man vil i industrien og er heldig, kan man måske få et job på Arla eller Dupont."

"Samtidig har der ikke været så stor tradition for, hvordan man gør det her - hvad går biotek ud på, og hvad går det ud på at rejse venturekapital. Så jeg tror virkelig, at der i de gule mursten er akkumuleret rigtig meget energi, som gerne vil ud, hvis de rigtige omstændigheder er der. Og vores forskningsgruppe var fyldt med unge folk, som gerne ville sende deres forskning på en rejse frem mod noget, som kunne gøre gavn," siger Simon Glerup, der beskriver sin egen rolle som den, der har kunnet komme med input til, hvordan man skaber rammerne, og hvordan man kan skabe værdi for investorer og patienter.

Kan se sig selv som serieiværksætter

Tankerne om molekyler rumsterer dog stadig i hans hoved, selvom der står direktøropgaver i kalenderen.

"Jeg kan godt lide – og gør det hele tiden - at tænke over livets molekylære mekanismer, og hvordan man kan skrue på dem. Det har jeg ikke helt sluppet, og det er nok årsagen til, at jeg har været med til at etablere andre firmaer og stadig har mit laboratorium på Aarhus Universitet," siger lektoren.

Savner du dit forskningsfelt, eller har du bare haft for travlt med det andet?

"Jeg synes egentlig, at det harmonerer godt nu i den forstand, at i Draupnir skal man jo ikke få alle mulige skøre ideer hele tiden. Man er nødt til at fokusere for at få nogle af dem til at blive til noget. Jeg synes også, at mit samarbejde med Aarhus Universitet fungerer godt på den måde, at jeg stadig er god til at komme med input til de projekter, som er i gang. Men der er ingen tvivl om, at mit fokus ligger på Draupnir og på innovation der," fastslår Simon Glerup.

Med sin rolle som direktør og medlem af bestyrelsen i Draupnir føler han, at han har ramt den helt rette hylde. Men i tilfælde af et succesfuldt Draupnir-exit kan han i fremtiden også godt se sig selv som serieiværksætter.

"Rent personligt er det virkelig det her, jeg har ledt efter i alle de år, jeg har beskæftiget mig med forskning. Jeg har ønsket at nå til den rolle, hvor man kan have det privilegie at opdage noget i laboratoriet og så på basis af det være med til at skabe en virksomhed. I et succesfuldt scenarie bliver Draupnir jo enten til en stor virksomhed med en pipeline eller solgt. Hvis det bliver til en stor virksomhed, vil jeg ønske at være en del af den rejse. Men hvis Draupnir bliver solgt, er jeg ikke i tvivl om, at jeg vil tænke rigtig godt over, hvordan man kan lave en anden fantastisk biotekvirksomhed og så gøre det. Jeg passer nok profilen på en serieiværksætter," konstaterer Simon Glerup.

Langt fra universitet til virksomhed

Med Draupnir har han allerede nu opsamlet viden og erfaring, som kan bruges i forhold til eventuelt fremtidige virksomheder. En viden, som han til gengæld mener, der er underskud af på universiteterne.

"I forhold til den virkelighed, jeg er i nu, er der på universiteterne en meget stor kløft mellem forståelsen af, hvad der egentlig skal til for at gå fra en videnskabelig eksperimentel observation til, at den kunne være interessant basis for et biotekselskab. Det er den proces, jeg har fået indblik i hen ad vejen, og som jeg synes ville være interessant at beskæftige sig med ude i fremtiden. At man kan sige til nogen: Hey, det, du laver, kunne faktisk være en supergod business case eller investerings case, hvis man laver den rigtige plan. Det tror jeg ikke, man kan se, hvis man ikke har den interesse, eller hvis man ikke har været i biotek," mener Simon Glerup.

Men nu handler det fuldt ud om Draupnir, hvor man med udgangen af første halvår i år forventer at være klar med både website og mere proaktiv kommunikation.

Rent fysisk holder virksomheden til på henholdsvis BII i København, hvor noget af administrationen og nogle af forskningslederne sidder, og Aarhus Universitet, hvor man har lejet sig ind.

Håbet er at rykke til forskerparken Incuba i Skejby i dette kvartal, og da MedWatch taler med Simon Glerup, arbejder han hjemme fra boligen i Risskov.

Det skyldes nu mest coronaen, som har rykket meget af arbejdet online. Omvendt har det betydet, at han rent faktisk har set sin familie, som består af hustruen, der også er forsker og gruppeleder, en søn på 12 og en datter på seks år, fordi det har været begrænset, hvor meget han har kunnet rejse. Andet er der ikke blevet tid til.  

"Familie og Draupnir har været et helt bevidst valg. I det forfærdelige, som 2020 har været med corona-pandemi, har det faktisk hjulpet til at få det til at hænge sammen med familien," konstaterer Simon Glerup.

Iværksættere rejste 225 mio. kr. i oktober – nu stifter de et nyt firma med venturefond i ryggen og kendt biotekprofil i front

Aarhus-firmaet Draupnir Bio får 225 mio. kr. fra kendte venturefonde