Britisk lægemiddelstyrelse konstituerer ny topchef

Den britiske lægemiddelstyrelse har fundet en midlertidig afløser på direktørposten. Hun tiltræder 20. september.
Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent Kessler/Reuters/Ritzau Scanpix

Den britiske pendant til Lægemiddelstyrelsen, Medicines and Healthcare products Regulatory Agency (MHRA) står fortsat uden en permanent afløser på topposten, efter at styrelsens direktør gennem de seneste seks år, Ian Hudson, i november sidste år sagde op.

Fra 20. september har styrelsen derfor konstitueret den lægeuddannede June Raine som adm. direktør for MHRA.

Raine har siden 2006 været leder af den britiske lægemiddelstyrelses afdeling for lægemiddelsikkerhed, Vigilance and Risk Management of Medicines (VRMM), og har de seneste seks år desuden tjent som formand for det europæiske lægemiddelagentures bivirkningskomité, PRAC.

Som tidligre værtsnation for EMA har den den britiske lægemiddelmyndighed historisk været en af de mest aktive styrelse til at påtage sig opgaver for agenturet.

Disse opgaver er efter brexit blev en realitet løbende blevet overdraget til myndighederne i andre medlemslande, og siden september 2018 har MHRA ikke påtaget sig nye vurderingsopgaver på vegne af det europæiske lægemiddelsamarbejde.

Chef for britisk lægemiddelstyrelse har sagt op 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også