Østriger genvalgt som EMA-formand

Direktøren for den østrigske lægemiddelstyrelse vil også i de kommende tre år være formand for styregruppen i det europæiske lægemiddelagentur.
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har taget de nye lokaler i Amsterdam i brug.
Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har taget de nye lokaler i Amsterdam i brug.

Styregruppen for den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, har torsdag genvalgt østrigske Christa Wirthumer-Hoche som formand for for de kommende tre år.

Det oplyser agenturet i en pressemeddelelse.

Christa Wirthumer-Hoche, der siden 2013 har været øverste chef for den østrigske lægemiddelstyrelse, kan dermed opnå de maksimale to valgperioder, svarende til seks år, i spidsen for styregruppen, der blandt andet har ansvar for agenturets budget og besættelsen af direktørposten, der aktuelt beklædes af italienske Guido Rasi.

"Det er turbulente og udfordrende tider for agenturet. Som formand for styregruppen vil jeg bestræbe mig på at bibeholde det stærke samarbejde mellem EMA, medlemslandende og Kommissionen for at sikre, at EMA også fortsat vil beskytte befolkningens og dyrenes sundhed. Dette er afgørende, hvis vi effektivt skal håndtere de massive udfordringer, vi står overfor i de kommende år," udtaler Wirthumer-Hoche.

Fra Danmark sidder Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz med i styregruppen for EMA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også