Jes Søgaard stopper hos Kræftens Bekæmpelse

Sundhedsøkonom Jes Søgaard forlader Kræftens Bekæmpelse efter "gensidig aftale". (Opdateret 16:27 med kommentar fra Jes Søgaard)
Foto: Søren M. Osgood
Foto: Søren M. Osgood

Efter fire og et halvt år i Kræftens Bekæmpelse forlader sundhedsøkonom Jes Søgaard nu patientforeningen.

Det skriver Dagens Medicin med henvisning til en intern meddelelse fra Kræftens Bekæmpelse.

»Det har hele tiden været meningen, at ordningen med Jes som cheføkonom skulle evalueres, og efter gensidig aftale er det nu besluttet, at Jes stopper i Kræftens Bekæmpelse,« står der ifølge mediet i meddelelsen, der kommer et halvt år efter, at Søgaard blev forflyttet fra en stilling som afdelingschef for Dokumentation og Kvalitet til en ansættelse som cheføkonom.

Over for MedWatch bekræfter Jes Søgaard sin afgang.

"Funktionen fungerede bare ikke i Kræftens Bekæmpelse. Det var både de og jeg enige i," siger han og giver et eksempel:

"Skal vi lave prioriteringer? De fleste sundhedsøkonomer vil sige ja. Det er meget svært at være sundhedsøkonom og ikke sige, at selvfølgelig skal vi lave prioriteringer. Men det er også rigtig svært at gå ud og sige lige netop det, når man repræsenterer så mange kræftpatienter, som Kræftens Bekæmpelse gør."

63-årige Jes Søgaard har arbejdet med sundhedstjenesteforskning og sundhedsøkonomi siden 1980 og er en af Danmarks førende eksperter i sundhedsøkonomi. I perioden 1998-2012 var han direktør for det daværende Dansk Sundhedsinstitut, der i 2012 blev fusioneret med Anvendt KommunalForskning (AKF) og Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) og blev til KORA.

Han kom til Kræftens Bekæmpelse fra en stilling som professor i sundhedsøkonomi ved Aarhus Universitet.

Sundhedsøkonom i nyt job

Medie: Jes Søgaard fritstillet fra KORA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også