Klumme: Modvind og barrierer for internationale talenter skal erstattes af åbne arme

Regler og opholdstilladelser er ganske enkelt ikke tænkt sammen i dag, og derfor bliver danske virksomheder afskåret fra at lave erhvervskandidataftaler med internationale studerende.
Stine Hasling Mogensen (tv) er formand for Pharmadanmark, mens Peder Søgaard-Pedersen er underdirektør og chef for DI Life Science.
Stine Hasling Mogensen (tv) er formand for Pharmadanmark, mens Peder Søgaard-Pedersen er underdirektør og chef for DI Life Science.
Af Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark, og Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør og chef for DI Life Science

Behovet for arbejdskraft er massivt, næsten uanset hvor man kigger hen. Det gælder ikke mindst i life science-industrien, der er i stærk vækst og ser ind i en fremtid med speederen i bund. Den gode nyhed er, at industrien er en globalt orienteret branche med en tårnhøj velvilje, når det kommer til at ansætte international arbejdskraft. Den dårlige er, at potentielle udenlandske kollegaer møder et betydeligt bureaukrati, der i sidste ende afholder dem fra at arbejde og skabe værdi i Danmark.

Velviljen over for international arbejdskraft illustreres godt med nye tal fra DI: International arbejdskraft står for 80 pct. af stigningen i beskæftigelsen i industrien – på tværs af brancher – i 2023. Og når vi spørger vores medlemsvirksomheder, om de vil fortsætte arbejdet med at ansætte internationale studerende, svarer hele 98 pct. ”ja”.

Mangel på arbejdskraft er en realitet, og lysten til at ansætte internationale medarbejdere er der. Derfor er det så afgørende at få fjernet de barrierer, som internationale talenter møder. Samtidig skal vi øge kendskabet til – og fortællingen om – Danmark som en attraktiv karrieredestination.

Barrierer i mødet med systemet

Kommende kollegaer skal ikke møde et system med lange sagsbehandlingstider og regler, der er så rigide, at dygtige folk afvises. Disse barrierer er et stort problem for rekruttering af arbejdskraft fra lande i og uden for Europa. Novo Nordisk Fonden og Lundbeck Fonden udarbejdede tidligere i år løsningsforslag til bedre vilkår for tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter fra ikke-EU-lande. Her kom de frem til, at regelsættet i dag er meget omfattende, hvilket kan forhindre en smidig sagsbehandling og have den negative sideeffekt, at folk, der ikke passer ind i de normale ”kasser”, kan se sig nødsaget til enten at fravælge Danmark eller forlade Danmark.

Den konklusion kan vi begge genkende. Fx oplever mange problemer med reglen om, at ægtefæller ikke må arbejde for samme koncern uden særskilt tilladelse. Samtidig spænder kravet om tvungen dansk bankkonto for internationale medarbejdere ben for bl.a. de mange internationale forskere i branchen.

Virksomheder i Danmark risikerer at miste dygtige, kvalificerede medarbejdere, og derfor skal vi arbejde aktivt på at forhindre barriererne. Sideløbende med at vi skal tiltrække og fastholde international arbejdskraft, skal vi også gøre endnu mere for at tiltrække dygtige internationale studerende. De er en kæmpe gevinst for Danmark og helt afgørende for fremtidens life science-branche. Derfor glæder vi os over, at regeringen har valgt at oprette flere engelsksprogede uddannelsespladser, og her kan man med fordel se mod de uddannelser hvor manglen på arbejdskraft er stor. 

Det er også vigtigt, at opholdstilladelserne til internationale studerende på erhvervskandidatuddannelserne justeres, så erhvervskandidatuddannelserne reelt bliver en mulighed for internationale studerende. De nuværende regler i erhvervskandidatordningen kræver arbejde i en virksomhed på minimum 25 timer ugentligt – på trods af, at internationale studerende på danske universiteter ikke må arbejde mere end 20 timer ved siden af studiet. 

Regler og opholdstilladelser er ganske enkelt ikke tænkt sammen i dag, og derfor bliver danske virksomheder afskåret fra at lave erhvervskandidataftaler med internationale studerende. Og så skal vi generelt tænke over vores tilgang til internationale medborgere. Her er der også plads til forbedring.

I 2023 foretog organisationen Internations en undersøgelse, der viste, at Danmark ligger lavt på listen over lande, som expats vurderer som et godt sted at arbejde og bo. Det vil formentlig se anderledes ud, hvis flere starter deres liv i Danmark allerede som studerende, hvor de kan få et netværk og lære den danske væremåde og kultur at kende. Faktisk ved vi, at over halvdelen af de nyuddannede på lange videregående uddannelser bliver i Danmark mindst to år efter endt uddannelse – ligesom 83 pct. af dem lander i jobs. Det giver altså god mening at få talenter hertil, mens de er unge, og før de slår rødder.

Vi skal stoppe op og åbne armene over for internationale talenter, hvis vi skal indfri ambitionerne om at være en førende life science-nation. Det kræver, at vi justerer på flere parametre, både sagsbehandlingstider og regler, men også vores tilgang i al almindelighed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også