Egentligt går det strygende for den industri-sponsorerede kliniske forskning i Danmark.

I 2021 var der 371 igangværende industri-sponsorerede kliniske studier i Danmark. Det er 23 pct. flere end året før, viser en undersøgelse, som Lif og Dansk Biotek netop har udsendt. I al beskedenhed står Roche for næsten en fjerdedel af disse.

Roche er stolt over at bidrage til, at Danmark er ét af de førende lande inden for klinisk forskning. Det er med til at sikre, at danske patienter får hurtig adgang til nye innovative behandlinger. Hertil kommer at læger og sygeplejersker får værdifuld erfaring med lægemiddelkandidaterne, så de er rustet til hurtigt og smidigt at implementere dem som standardbehandling, når myndighedernes godkendelse er på plads.

Imidlertid udfordres den danske førerposition inden for den industri-sponsorerede kliniske forskning af den tiltagende konkurrence fra flere europæiske lande, USA og Asien. Det er nu, at sejlene skal rebes.

Forkort vejen fra ansøgning til afprøvning

Den administrative godkendelse af kliniske studier i Danmark er forenklet markant i de seneste år. Det er positivt. Imidlertid er der en risiko for, at den hastige vækst i studierne fører til nye pukler i sagsbehandlingen og tab af momentum. Der bør derfor allerede nu tages initiativ til at geare de centrale og regionale myndigheder, så de kan være endnu mere fleksible og effektive. Konkret ved at sikre ressourcer til de videnskabsetiske medicinske komiteer og til Lægemiddelstyrelsen, så Danmark kan blive foregangsland i Europa, og ved at forenkle og standardisere den juridiske håndtering af kontrakter og fortolkning af GDPR-regler, så det bliver ensartet på tværs af hospitalerne.

Skab transparente budgetter og ensartet omkostningsniveau

I dag er der betydelige regionale og lokale variationer i sygehusenes omkostningsbudgetter.

Industrien må således forhandle kontrakt med hvert enkelt sygehus, når et studie skal sættes igang. Det er en tung og yderst tidskrævende proces. Der bør derfor skabes transparente budgetter og ensartede standarder for de faktiske omkostninger. Samtidig bør der udvikles systemer, der helt konkret belønner de afdelinger som udfører klinisk forskning. Det vil øge incitamentet og motivationen for at gennemføre klinisk forskning.

Styrk faglig kapacitet og kompetencer

Klinisk forskning er ofte en ekstra opgave, som sundhedspersonalet påtager sig ud over deres faste arbejdsopgaver. Det er naturligvis prisværdigt, men slet ikke holdbart på den lange bane.

Der bør derfor afsættes øremærkede ressourcer til at sikre tilstrækkelig faglig kapacitet og kompetencer.

Samtidig bør de patienter, der indgår i studierne, ligeledes medgå i beregningen af afdelingens kapacitet og produktion.

Sker dette ikke, er der en reel risiko for, at den kolossale arbejdsindsats, som sundhedspersonalet lægger i den kliniske forskning, ikke bliver registreret og honoreret særskilt.

Tænk ud af boksen

Justering af rammevilkårene er nødvendig. Men denne indsats kan ikke stå alene. Skal Danmark bevare sin førerposition, må man gå andre veje. Her er et par konkrete initiativer til inspiration.

Den udbredte digitalisering i samfundet bør udnyttes mere systematisk inden for klinisk forskning. Konkret ved at integrere digitale hjælpemidler som apps, telemedicin og videokonsultationer til overvågning, monitorering og kontrol af patienterne. Det vil være en fordel for patienten, som kan blive i eget hjem frem for at komme på sygehuset, for sundhedsvæsenet, som kan nå flere patienter med færre ressourcer, og potentielt også for industrien som på sigt kan forenkle indsamlingen af data.

Danske sundhedsdata bør ligeledes anvendes mere systematisk. Vores unikke registre rummer viden om sygdommes prævalens og incidens, som kan være særdeles værdifuld, når et klinisk studie skal tilrettelægges.

En række juridiske, organisatoriske og praktiske snubletråde hindrer imidlertid adgangen til disse data. Der bør derfor tages initiativ til en virtuel platform, der kan give hurtig, sikker og fortrolig adgang til danske sundhedsdata og -registre.

Klinisk forskning er en værdifuld katalysator for det danske sundhedsvæsen i dag. Den er med til at bane vejen for nye innovative behandlinger til gavn for fremtidens patienter.

Takket være forskningen får sundhedspersonalet ny og konkret viden om og erfaringer med de kommende lægemidler. Ligesom forskningen yder et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien i form af investeringer i sundhedsvæsenet og afledte effekter. Også af den grund er det vigtigt at styrke rammevilkårene for den kliniske forskning.