Regeringen ønsker med sit sundhedsudspil et mere sammenhængende sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne og leverer behandling af høj kvalitet for alle. Men de offentlig-private løsninger, der skal gøre de gode intentioner til virkelighed, glimrer ved sit fravær.

De største effektiviseringsgevinster i sundhedsvæsenet og de største kvalitetsløft i patientbehandlingen skyldes udviklingen af nye medicinske behandlinger, nyt medicinsk udstyr og digitale sundhedsløsninger. Derfor er det helt afgørende, at det offentlige sundhedsvæsen og life science-industrien, som udvikler de nye sundhedsløsninger, arbejder tæt sammen. Ellers kan sundhedsvæsnet ikke udvikle sig. Og borgere og patienter vil snart blive behandlet med forældet teknologi, ligesom at sundhedspersonalet vil blive hæmmet i deres arbejde.

Sundhedsudspillet nævner det ikke, men DI anbefaler, at Folketinget afsætter 200 mio. kr. til at udvikle flere af de nye sundhedsklynger til globale sundhedsfyrtårne. Og de skal stilles mere frie end hidtil i deres lokale løsninger på sundhedsmæssige udfordringer. Her skal læger, sygeplejersker, plejehjemspersonale og forskere samarbejde med life science-virksomheder om bedre forebyggelse, tidligere opsporing og diagnostik, bedre behandling, rehabilitering og ældrepleje. Danmark har potentielt globale styrkepositioner inden for innovative behandlinger af f.eks. diabetes, kræft, høretab, hjernesygdomme, hudsygdomme, blære-, tarm- og urologiske tilstande.

Mere sammenhæng

Også omkring det digitale offentlig-private-samarbejde savner jeg ambition.

Det offentlige sundhedsvæsen omfatter både sygehuse, lægepraksis og kommuner, som står for forebyggelse og rehabilitering. Det er grundlæggende disse tre sektorer, som skal hænge bedre sammen, så borgerne oplever en ensartet og strømlinet proces, uanset hvor i landet man bor. Men det kræver en moderne digital infrastruktur, hvis de forskellige parter skal kunne tale sammen og trække behandlingsrelevante sundhedsdata fra hinanden.

I dag døjer alle tre sektorer med forældede it-systemer, der har svært ved at tale sammen.

At modernisere infrastrukturen er ikke billigt – men nødvendigt. DI anbefaler at afsætte 5 mia. kr. over 10 år til at modernisere den digitale infrastruktur på tværs af sygehuse, lægepraksis og kommuner.

Mere nærhed

Digitale sundhedsløsninger er med til at styrke et nært og tilgængeligt sundhedsvæsen for alle. Og danskerne er nogle af de mest digitaliseringsparate i hele verden. Det så vi ikke mindst under coronakrisen, hvor både yngre og ældre borgere tog f.eks. videokonsultationer og sundhedsapps til sig i stor stil. Men de mange forskellige digitale sundhedsløsninger kan være en jungle, som mange borgere farer vild i.

Det er i dag ikke muligt for danskerne at få et samlet overblik over alle deres sundhedsdata ét sted, ligesom det ikke er muligt at for borgerne at uploade egne sundhedsdata fra sundhedsapps, wearables m.v. Det er heller ikke en offentlig akkreditering af sundhedsapps, så borgerne må selv finde rundt i forvirringen af mere eller mindre effektive sundhedsapps.

Derfor bør både sundhedslov, servicelov og psykiatrilov får et eftersyn, så datadeling på tværs af sygehus, kommuner og lægepraksis kan finde sted, borgerne kan tilgå deres egne sundhedsdata, bruge de sundhedsdata som de selv genererer og sundhedspersonalet kan få adgang til behandlingsrelevante sundhedsdata. Alt sammen selvfølgelig i samarbejde med private virksomheder.

Derudover bør Lægemiddelstyrelsen sættes i spidsen for en akkrediteringsordning for sundhedsapps. Og endelig bør de nye nærhospitaler/sundhedshuse være digitaliseringsparate, og som standard tilbyde telemedicinske løsninger, så patienter kan blive tilbudt behandlinger fra eget hjem eller det lokale sundhedshus i stedet for at blive indlagt på et sygehus.

Der findes allerede gode eksempler på den form for offentlig-privat samarbejde om sundhedsinnovation, såsom Erhvervsfyrtårn Life Science i Region Hovedstaden og udvikling af ny digital model for visitation til høreapparatbehandling i Region Nord.

Regeringens sundhedsudspil har de gode intentioner på plads. Men vi mangler at få løsningerne med. Og de løsninger kan kun komme fra de private leverandører, der i dag leverer medicin, medicinsk udstyr og digitale sundhedsløsninger.

Kort sagt: Der bliver reelt set ikke nogen sundhedsreform uden tættere offentlig-privat samarbejde.