En ny arbejdsgruppe, der udspringer af et initiativ i den nuværende life science-strategi, så dagens lys ved årsskiftet. Arbejdsgruppen skal se på rammerne og barriererne for klinisk forskning i Danmark og slutteligt komme med en række anbefalinger til forbedringer. Det er glædeligt, at vi nu får sat fokus på et område, der er så vigtigt for både patienter og samfund.

Vores håb er dog, at den meget kompetente arbejdsgruppe, som her i foråret starter en proces, hvor de skal beslutte, hvilke arbejdsområder indenfor klinisk forskning, der skal prioriteres fremadrettet, ikke kun vil se på barriererne, men også se på de muligheder, der ligger inden for fremtidens kliniske forskning. Her kommer decentrale kliniske forsøg ind i billedet.

Traditionelt set udføres kliniske forsøg ved at forsøgsdeltagerne tager ind på en hospitalsafdeling til undersøgelser. Ved et decentralt forsøg er det ikke længere i samme grad nødvendigt for forsøgsdeltagerne at møde op på hospitalsafdelingen. Et decentralt forsøg kan nemlig blandt andet indebære, at konsultationer med den ansvarlige læge foregår digitalt via en videoforbindelse og at blodprøver og lign. bliver taget hjemme hos forsøgsdeltageren.

Covid-19-pandemien gav anledning til nyt forskningsparadigme

Med covid-19-pandemien er vi alle blevet udfordret i det fysiske møde. Det har derfor været nødvendigt for os alle at finde nye, digitale måder at mødes og kommunikere på. Det gælder også, når vi taler om kliniske forsøg, hvor forsøgsdeltagere ikke har kunnet møde fysisk op på hospitalsafdelingen. I stedet for at afslutte eller udskyde et forsøg – som potentielt kan resultere i banebrydende forskning til gavn for patienterne – bør vi finde nye, digitale måder at gennemføre kliniske forsøg på.

Vi bør således sætte rammerne og strukturen for et nyt forskningsparadigme inden for kliniske forsøg. Et godt bud herpå er, at digitalisere og decentralisere processen. Dette vil også have en lang række fordele. Herunder bl.a. at sikre lighed i sundhedsvæsenet, da forsøgsdeltagere uanset mobilitet og fysisk afstand til hospitalsafdelingerne vil kunne deltage i kliniske forsøg. Dette vil samtidig sikre en mere repræsentativ deltagelse af forsøgspersoner. Dertil kommer, at tiltrækningen og fastholdelsen af forsøgsdeltagere i kliniske forsøg formentlig vil være lettere. Ligeledes vil det lette arbejdsbyrden for de sundhedsprofessionelle, som i forvejen er trængt på den tid, de kan afsætte til forskning. Alt i alt vil det – alt andet lige – betyde, at ny, innovativ medicin vil komme hurtigere ud til patienterne.

Eksplosiv vækst i udlandet og spæde skridt i Danmark

I både England og Frankrig forventer man en eksplosiv vækst i decentrale kliniske forsøg efter covid-19-pandemien. Herunder i form af telemedicinske konsultationer, elektronisk samtykke, digital patientmonitorering, hjemmebesøg af sundhedspersonale og digitalt fremmøde på hospitalsafdelinger, hvor kliniske forsøg gennemføres.

I Merck Danmark har vi også taget de første skridt i forhold til at gøre decentrale kliniske forsøg til en del af en ny hverdag.

I det såkaldte CLARIFY-studie, som er et 2-årigt fase III placebo-kontrolleret studie designet til at evaluere effekten og sikkerheden af et lægemiddel til patienter med multipel sklerose, anvendes remote monitorering, hvor forsøgsdeltagerne hver måned besvarer spørgeskemaer hjemmefra via en iPad. En monitorering som ellers ville kræve, at forsøgsdeltagerne skulle møde op på hospitalsafdelingen.

Nyt forskningsparadigme kræver offentligt-privat samarbejde

Hvis patienter og samfund skal nyde godt af fordelene ved decentrale kliniske forsøg, skal vi i et fællesskab mellem det offentlige og det private sætte mere fokus på mulighederne inden for decentrale kliniske forsøg, løse de udfordringer, der pt. står i vejen for, at vi kan gennemføre endnu flere decentrale kliniske forsøg samt sætte rammerne for et nyt forskningsparadigme, hvor det digitale og decentrale aspekt er dominerende. Her en den nye arbejdsgruppe for klinisk forskning et oplagt sted at starte disse drøftelser.