EU-Parlamentet er for nylig blevet færdig med at diskutere et forslag til en europæisk lægemiddelstrategi, som EU-Kommissionen har fremlagt, og har dermed udstukket retningen for et kommende lovudspil inden for medicinalindustrien.

Hovedsigtet er, at den europæiske life science-industri skal være et globalt fyrtårn for forskning og innovation og samtidig sikre EUs borgere effektive lægemidler af høj kvalitet til overkommelige priser. Vækst og velfærd skal gå hånd i hånd.

Det er naturligvis positivt, at EU-Kommissionen vil styrke den europæiske life science-industri. Navnlig i disse år, hvor konkurrencen fra USA og Asien, og i særdeleshed Kina, tager til i styrke. Life science-industrien tilbydes her fordelagtige muligheder for forskning og udvikling, attraktive investeringsvilkår og hurtig adgang til markedet. Kombineret med befolkningernes stigende efterspørgsel på sundhedsydelser giver det gode betingelser for et dynamisk life science-miljø. 

Men for at den europæiske life science-industri skal blive et globalt fyrtårn, er der behov for at skrue op for ambitionsniveauet i EUs lægemiddelstrategi. Den skal være langt mere visionær og kan med fordel skærpes på særligt tre områder.

For det første bør strategien sikre gunstige rammevilkår for forskning og udvikling gennem hele værdikæden. Konkret ved at styrke et gnidningsfrit samarbejde om grundforskning mellem universiteterne og life-science industrien, beskytte og styrke IP- og patentrettigheder, skabe attraktive vilkår for investeringer i forskning og udvikling og ikke mindst sikre, at Europa bliver førende inden for klinisk forskning. 

Allerede i dag er rammevilkårene for forskning og udvikling under betydeligt pres i Europa. Mens antallet af kliniske forsøg i gennemsnit er vokset med 7,5 procent om året i Østasien, er det er gået den stik modsatte vej i Europa. Her er antallet af kliniske forsøg således faldet med 1,3 procent om året.

Dernæst bør strategien bane vejen for, at nye innovative lægemidler hurtigere kommer til gavn for patienterne. I dag lanceres et nyt lægemiddel typisk på det europæiske marked et-to år efter lancering i USA. Det skyldes blandt andet, at Det Europæiske Lægemiddelagentur er længere tid om at vurdere og godkende lægemidler, ligesom forhandlinger om prisfastsættelse og tilskud kan forsinke adgangen til markedet.

Og endelig bør strategien sikre, at der tilvejebringes en ensartet infrastruktur for anonymiserede og krypterede sundhedsdata på tværs af de europæiske lande. Der skal derfor skabes mulighed for at lave aggregerede analyser på grundlag af disse data hurtigt, sikkert og i fuld respekt for den enkelte borgers privatliv og rettigheder over egne data. 

Data vil nemlig udgøre en hjørnesten i fremtidens sundhedsvæsen. Såvel i klinikken, når diagnosen skal stilles og den rette behandling skal vælges, som i forskning og udvikling af nye innovative lægemidler. 

I relation hertil er det meget positivt, at den danske regering for nylig har tilkendegivet over for Erhvervslivets EU og Regelforum, at den vil arbejde aktivt for, at et European Health Data Space (EHDS) placeres i Danmark. 

Danmark har allerede en veludbygget og effektiv infrastruktur for indsamling og udveksling af sundhedsdata, elektroniske patientjournaler og et nationalt genomcenter. Ligesom vi har en solid viden om, hvordan anonymiserede og aggregerede sundhedsdata kan håndteres på en sikker og forsvarlig måde.  

Med den viden har vi gode forudsætninger for at tage førertrøjen og sætte retning for sikker brug af sundhedsdata i Europa. Og dermed bidrage til, at den europæiske life science-industri bliver et globalt fyrtårn til gavn for patienterne.