Dansk app skal spotte hudkræft i tide

En dansk iværksætter har udviklet en ny app, der hjælper brugere med at finde frem til forandringer i deres modermærker, så en eventuel kræftdiagnose kan blive stillet i tide. Og man har allerede indgået et samarbejde med en australsk organisation.
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Ritzau/Arkiv

Da iværksætteren Jon Friis for nogle år siden fik ansvaret for at holde øje med sin kærestes modermærker og om de forandrede sig, fik han en god idé. Den er nu blevet realiseret i selskabet Miiskin, som har udviklet en app, der netop kan klare det arbejde for brugeren.

Det skriver Børsen.

App’en er nu lanceret og tilgængelig til både Android og iPhone, hvor den netop har rundet 100.000 downloads, og selskabet har også indgået et samarbejde med Cancer Council Australia, der svarer til danske Kræftens Bekæmpelse.

"Rent kommercielt håber vi, at det kan være indgangen til at lave samarbejder med forsikringsselskaber. Der er allerede flere forsikringsselskaber, der samarbejder med stress- og diabetesapper," siger Jon Friis til Børsen og tilføjer:

"Vi har ikke den store omsætning lige nu, men når vi lancerer vores premium-version, begynder der at komme omsætning."

Han håber, at det australske samarbejde kan åbne døren for to millioner nye brugere.

  Modermærkeselskab scanner efter nye markeder  

 Tidligere Novo-mand vil skabe digitalt forum for patienter 

 ”Omkring år 2020 vil de fleste eksperter have en kognitiv assistent” 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også