Sønnens diagnose sparkede gang i diabetesprojekt

En ny type medicinsk udstyr, som kan gøre livet markant lettere for patienter med diabetes, er få år fra markedet i Europa og USA. Den amerikanske professor bag projektet gik i gang med sit arbejde, da hans søn for 17 år siden fik konstateret sygdommen.
Foto: Beta Bionics/PR
Foto: Beta Bionics/PR

Da Ed Damianos søn for omkring 17 år siden fik konstateret type 1-diabetes, blev det startskuddet til udviklingen af en ny type banebrydende medicinsk udstyr til behandling af diabetes, som inden for få år kan ramme både det amerikanske og europæiske marked.

Det fortæller han i et interview med MedWatch.

“Min søn blev diagnosticeret med diabetes, da han var 11 måneder gammel, og han er lige fyldt 18 og skal af sted på college om få måneder. Det har hele tiden været mit mål at få dette udstyr færdiggjort og godkendt, så han kunne bruge det, inden han tog af sted på college. Men jeg misser det med et par år,” siger Ed Damiano.

Udstyret, han hentyder til, går under navnet iLet, og det er muligvis på vej til at blive verdens første fuldautomatiske kunstige bugspytkirtelsystem til behandling af diabetes.

Beta Bionics vil gøre livet lettere for 80 mio diabetikere 

Det amerikanske selskab Beta Bionics, som Ed Damiano har været med til at stifte og nu også er adm. direktør for, har i de seneste år arbejdet på højtryk for at få udviklet og raffineret udstyret, som ifølge direktøren kan opnå de første markedsgodkendelser i sommeren 2019.

”Det er ikke urimeligt at forestille sig, at vi kan have en godkendelse i både Europa og USA om cirka 24 måneder. Jeg tror, begge godkendelser kan komme omkring midten af 2019,” forudser Ed Damiano.

Erstatter bugspytkirtlen

Udstyret, han har udviklet, er lavet til at levere de to hormoner insulin og glukagon til patienter, præcis som kroppens egen bugspytkirtel gør det, og dermed styre patienternes blodsukkerbalance.

Folk med type 1-diabetes kan ikke selv producere disse hormoner, og de har derfor brug for daglige insulinindsprøjtninger for at holde blodsukkeret nede, samt glukagon i tilfælde af, at insulinbalancen bliver for høj.

Men ved hjælp af iLet-produktet kan man ifølge direktøren gøre diabetikernes hverdag meget mere bekvem.

”Det er et meget intuitivt produkt, fordi det tager kontrol over din daglige diabetesbehandling ved automatisk at styre din blodsukkerbalance. Det er forbundet til en blodsukkermåler og oplysningerne bliver overført til udstyret hvert femte minut. Det har så en matematisk doseringsalgoritme, som tager automatiske beslutninger om, hvor meget insulin eller glukagon, der skal gives,” forklarer Ed Damiano.

Diabetikeren bærer selv rundt på udstyret, der ifølge direktøren ligner og opfører sig som en ganske normal smartphone. Der er ikke brug for specialviden for at bruge produktet. Det eneste, patienten skal kende for at benytte det, er sin kropsvægt.

”Den justerer konstant din insulindosering og tilpasser sig til dine skiftende insulinbehov, uanset hvor de tager dig hen,” lyder det fra direktøren.

Måtte gøre det selv

Udover at være direktør for Beta Bionics, så er Ed Damiano også professor i biomedicinsk videnskab ved Boston University. Han har tidligere uddannet sig som maskiningeniør, hvor han har taget både en kandidatgrad og en ph.d.-grad.

Da han kastede sig ind i diabetesprojektet for mange år siden, var det ikke med forventningen om, at han skulle være direktør for et medicoselskab, men projektet har grebet om sig. For hvis noget er værd at gøre, er det værd at gøre ordentligt.

”Jeg har taget en større del af projektet på mig, end da jeg først blev draget ind i arbejdet. Jeg troede virkelig bare, at jeg skulle udvikle en matematisk doseringsalgoritme, som jeg så ville udlicensere til et medicoselskab,” siger Ed Damiano og tilføjer:

”Men det blev klart for mig, at den bedste måde at bygge den mest ambitiøse teknologi på, er hvis vi tager det under vores egne vinger og gør det selv. Så vi startede Beta Bionics med det formål. Det er et meget større ansvar, og derfor tog det længere tid end planlagt.”

Tre indstillinger

Når den kunstige bugspytkirtel er helt færdigudviklet vil den have tre indstillinger.

Én, der kun leverer insulin, ligesom en mere traditionel insulinpumpe, som vil kunne bruges af patienter med type 2-diabetes, der har brug for insulinbehandling.

Én, som leverer både insulin og glukagon, til patienter med arvelig type 1-diabetes, og endelig en indstilling, som kun frigiver glukagon, hvilket kan bruges af patienter med mere sjældne lidelser, som fører til et konstant lavt blodsukker, herunder sygdommen medfødt hyperinsulinisme.

Hvis alt går vel, kan Beta Bionics få godkendt udstyret til levering af insulin alene i sommeren 2019, men man skal ifølge Ed Damiano formentlig frem til 2020 eller 2021, inden man kan få godkendt udstyret til at levere begge hormonstoffer.

Denne del af udstyret er nemlig afhængig af en særlig version af glukagon, som netop nu er ved at blive udviklet af det børsnoterede danske biotekselskab Zealand Pharma. Og her vil der være behov for mere omfattende kliniske studier med både udstyret og lægemiddelstoffet for at opnå markedsføringstilladelser.

“Hvis systemet med kun insulin bliver godkendt om et par år, så håber jeg, at det bihormonelle system vil følge ikke så lang tid derefter – måske inden min søn er færdig med college,” siger Ed Damiano.

 Zealand scorer positive resultater med kunstig bugspytkirtel 

 Zealand-partner ser mulighed for kunstig bugspytkirtel i 2020 

 Zealand viser positive data på glukagon-analog 

 Zealand gør klar til fase 3-studier med nødpen mod insulinchok 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også