WDI-direktør: Millionkøb af Össur-aktier er en tillidserklæring

William Demant Invest har i løbet af den seneste uge skudt mere end 200 mio. kr. i det islandske rehabselskab Össur. En helt almindelig tillidserklæring lyder det fra investeringsselskabet direktør, Niels Jacobsen.
Foto: össur
Foto: össur
AF RITZAU FINANS

Et ønske om at placere frie midler bedst muligt er baggrunden for, at William Demant Invest den seneste uges tid har postet mere end 200 mio. kr. i aktier i islandske Össur, siger investeringsselskabets direktør, Niels Jacobsen.

"Det er en helt almindelig tillidserklæring til en virksomhed, som er super veldrevet, og som kører godt," lyder det fra den tidligere William Demant Holding-topchef over for Ritzau Finans.

Fredag købte William Demant Invest, der er 100 pct. ejet af Oticon Fonden, 3,6 mio. aktier i den islandske protesekoncern til omkring 111 mio. kr. Og tidligere samme uge købte investeringsselskabet ind for 100 mio. kr. i selskabet. Dermed er ejerandelen nu omkring 45 pct.

"Vi er i forvejen den største aktionær og er glad for at være aktionær i selskabet og har frie midler, som vi skal investere bedst muligt, og det synes vi, var det rigtige sted at gøre det," siger Niels Jacobsen.

"Det er et mål om at placere vores penge et sted, hvor vi er glad for at have dem placeret," fastslår han.

Grundet den store ejerandel har William Demant Invest på grund af islandske regler tidligere måttet givet et pligtmæssigt købstilbud, men da det allerede er givet én gang, vil det ikke ske igen trods en lidt øget ejerandel, forklarer Niels Jacobsen.

Össur-aktien steg fredag 3,2 pct. på fondsbørsen i København efter meddelelsen. Mandag stiger aktien yderligere til 2,2 pct. til 33,20 kr.

 Oticon Fonden køber aktier i Össur for 111 mio. kr.

 Oticon Fonden køber større andel af Össur

 Össur-direktør: Udviklingen er positiv trods valutaudfordringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også