Oticon Fonden køber aktier i Össur for 111 mio. kr.

Endnu engang øger Oticon Fonden sin ejerandel i den islandske protesekoncern Össur.
Foto: össur
Foto: össur
AF RITZAU FINANS

William Demant Invest, der er 100 pct. ejet af Oticon Fonden, har øget sin ejerandel af den islandske protesekoncern Össur, da investeringsselskabet har købt knap 3,6 mio. aktier til en samlet pris på omkring 111 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Össur fredag eftermiddag.

Aktierne er købt til 31 kr. per styk, mens Össur-aktien fredag lukkede 3,2 pct. højere til 32,50 kr.

Efter købet ejer Oticon Fonden godt og vel 198 mio. aktier i Össur, svarende til omtrent 45 pct. af det samlede antal udstedte aktier. Markedsværdien for protesekonceren ligger efter fredagens stigning på cirka 14,2 mia. kr.

For nylig købte Oticon Fonden ligeledes et større antal aktier i Össur, da investeringsselskabet købte 3,4 mio. aktier for en samlet pris på 102,8 mio. kr.

Ud over Össur ejer Oticon Fonden desuden store aktieposter i høreapparatselskabet William Demant, ejendomsselskabet Jeudan og fertilitetsbehandlingsfirmaet Vitrolife.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også