Coloplast-rivals aktie tumler ned efter tilbagekaldelse

Boston Scientific tilbagekalder et af dets vigtige produkter, og det forsinker ligeledes dets opfølger, som ellers skulle have lavet et indhug i markedsdominansen hos en af dets rivaler.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En linje af hjerteudstyr, Lotus, fra Boston Scientific er rendt ind i problemer med dets låsemekanisme. Det har nu fået selskabet til at tilbagekalde produkterne og sætte dets amerikanske markedsansøgning på et opfølgende produkt, Lotus Edge, på pause. 

Det skriver Reuters.

Lotus-linjen bruges til TAVR-indgreb – en minimalt invasiv procedure, der erstatter hjerteklapper, som ikke åbner ordentligt. Det er et marked, som forventes at overstige 5 mia. i 2021. Den dominante spiller på markedet for TAVR-indgreb er for tiden rivalen Edwards Lifesciences, og Boston Scientifics vanskeligheder er en god nyhed for dem. Lotus Edge skulle nemlig efter planen have leveret fornyet konkurrence på området.

Det er ikke første gang, at Boston Scientific har haft besvær med Lotus-serien. Tilbage i efteråret havde selskabet suspenderet slaget af produkterne over andre sikkerhedsproblemer, men sagde sidste måned, at man havde fundet en løsning på problemet. Boston Scientific forventer nu, at produktet vil vende tilbage til det europæiske marked og øvrige regioner i fjerde kvartal. Der meldes ikke noget om, hvornår selskabet nu vil søge om amerikansk godkendelse til Lotus Edge.

Mens Boston Scientifics aktie faldt 7,4 pct. på baggrund af nyheden, steg Edwards’ med 8,4 pct.

 Coloplast-konkurrent bliver afvist i patent-appel 

 Boston Scientific har fremgang på urologi-området

 Medicorivaler får nye godkendelser for hjerteudstyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også