Roche smutter fra diagnostikaftale

Et amerikansk medicofirma må se sin partner Roche forlade en samarbejdsaftale, der ellers havde været tæt på at ende i en overtagelse.
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/
Foto: /ritzau/AP/Steffen Schmidt/

Schweiziske Roche vil ikke længere samarbejde med det amerikanske medicofirma Pacific Biosciences. Ifølge FierceBiotech har Roche således annulleret parternes samarbejdsaftale, som de indgik tilbage i 2013, uden at give nogen årsag til bruddet.

I efteråret 2013 betalte Roche ellers Pacific Biosciences 35 mio. dollars i forskudsbetaling og har betalt yderligere milepælstbetalinger siden da i produktudviklingsaftalen. Omdrejningspunktet for aftalen var Pacific Biosciences' Single Molecule, Real-Time-platform, som det amerikanske medicofirma skulle bruge til at udvikle diagnostiske produkter, til eksempelvis gen-sekventering, og licensere dem udelukkende til Roches diagnostikenhed.

Gennem samarbejdet udviklede duoen produktet Sequel System, som er en sekventeringsplatform, der debuterede i september sidste år.

Der gik endda rygter tilbage i februar om, at Roche rent faktisk ville overtage det amerikanske firma, men i stedet er parterne gået hver til sit.

 Roche opjusterer efter salgsmomentum

 Roche får FDA godkendelse af diagnostik-produkt

 Roche køber diagnostikselskab for mia 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også