Ny kunstig nyre giver håb for dialysepatienter

Amerikanske forskere er på vej med en bærbar kunstig nyre, som skal erstatte dialysemaskiner, så frihed og behandling fremmes hos patienterne, men tekniske problemer betyder, at der er tale om et fremtidsprojekt.

En bærbar kunstig nyre kan måske erstatte dialysemaskiner.

Det skriver Reuters.

Der er mere end 2 mio. mennesker på verdensplan, der lider af nyresvigt og som kræver kronisk dialyse, som er underlagt strenge restriktioner i forhold til, hvad de spiser og drikker.

Hvis de mennesker kunne være oftere og længere i dialyse, end det er tilfældet i dag, ville det bedre deres tilstand, men de dialysemaskiner, der findes på markedet, er ikke bærbare. De begrænser patienternes bevægelsesfrihed og mulighed for at deltage i hverdagens normale aktiviteter.

Det er man ved at gøre noget ved på University of Washington i Seattle, hvor Jonathan Himmelfarb sammen med kolleger tidligere har udviklet en kunstig bærbar nyre, som kunne bruges i op til 8 timer ad gangen.

Nu rapporterer Seattle-folkene så, at de har lavet en 24-timers test af en bærbar kunstig nyre på 11 patienter med svær nyresygdom, som i gennemsnit har været i dialyse i 15 måneder.

Fem patienter gennemførte den planlagte 24 timers behandlingsperiode, hvor den kunstige nyre opførte sig som den skulle.

Der var dog udfordringer under eksperimentet. En patient blev for eksempel nødt til at stoppe på grund af opståede propper i blodgennemstrømningen. Tre andre blev nødt til at afbryde behandlingen for at få luftbobler fjernet fra blodgennemstrømningen.

På grund af de tekniske problemer, blev forsøget stoppet før tid, men der var ingen seriøse komplikationer, og alle forsøgsdeltagere kunne gå frit omkring, mens de modtog behandlingen. Patienterne var tilfredse med de få bivirkninger, de oplevede og den bekvemmelighed, fleksibilitet og frihed, som behandlingen gav.

Forskerne vil nu kaste sig over de tekniske problemer, inden længere studier kan laves.

”Vi håber, at vi kan gennemføre et opfølgende forsøg inden for de næste par år. Det vil tage et antal år, inden sådan en behandling kan bevises at være sikker og effektiv, og gøres tilgængelig for patienter, der lever med nyresygdomme,” siger Jonathan Himmelfarb.

Opfinder af dansk dialyse-lys træder af som direktør

Aarhusianske medico-innovatører jagter fortsat første overskud 

Dansk dialyse-lys henter kapital 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også