Finanshus løfter kursmålet for William Demant

Præsentationen af det nye produkt Oticon Opn på sidste uges store audiologmesse i USA, trækker William Demant op hos udenlandsk finanshus. 
Foto: WDH, PR
Foto: WDH, PR
AF RITZAU FINANS

Finanshuset Kepler Cheuvreux løfter sit kursmål for William Demant Holding til 705 kr. fra 610 kr. i kølvandet af sidste uges messe hos den amerikanske audiologiforening, American Academy of Audiology (AAA), i Phoenix.

Samtidig fastholdes anbefalingen "hold".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

William Demants hovedbrand inden for høreapparater, Oticon, præsenterede ved messen i sidste uge det nye produkt Oticon Opn, som selskabet selv kalder "et paradigmeskift inden for industrien."

Samtidig sænker Kepler Cheuvreux kursmålet for GN Store Nord, der gennem GN Resound konkurrerer med William Demant Holding, til 155 kr. fra 160 kr. Her fastholdes den positive anbefaling "køb" dog.

William Demant-aktien steg med 4,8 pct. efter præsentationen i sidste uge, men faldt igen lidt tilbage i fredagens handel. Mandag og tirsdag har pilen dog igen peget opad, og tirsdag formiddag stiger WDH-aktien med 1,3 pct. til 694 kr.

GN-aktien stiger ligeledes 1,3 pct. - til 136,30 kr.

WDH-direktør: ”Det er ligesom, når man laver biler med hybrid. Det er ikke sådan, at alle holder op med at køre med dieselmotorer dagen efter"

Finanshus sætter spørgsmålstegn ved nyt WDH-produkt

Bank sænker anbefaling efter William Demant-nyhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også