WDH-topchef: Der er ingen lette markedsandele

Konkurrencen på det globale marked for høreapparater er fortsat meget intens, og det billede forstærkes blot netop nu, hvor producenterne løber om kap for at udvikle nye trådløse teknologier som platform for kommende produkter.
Af RITZAU FINANS

Over de seneste år er de seks store aktører på markedet, Sonova, William Demant, GN Resound, Sivantos, Starkey og Widex, blevet tiltagende professionelle.

Samtidig er der opstået en række nye distributionskanaler, hvilket blot gør kampen om at nå slutbrugerne endnu hårdere.

"Der er ingen tvivl om, at denne sektor er meget konkurrencepræget. Det har været de samme seks spillere i de seneste 15 år, hvor vi ikke har set nogen større konsolidering. Men alle er blevet mere professionelle, så der er ikke nogen lette markedsandele at vinde," siger Niels Jacobsen, der er administrerende direktør hos William Demant Holding, ved en præsentation under EUHA-høreapparatmessen i Nürnberg.

Netop af de grunde satte William Demant sidste år gang i en større transformationsproces, hvor selskabet går efter at være en dominerende spiller på alle fire store områder inden for høresektoren.

Det danske selskab er det eneste i sektoren, der er aktiv inden for både høreapparatproduktion og -salg, diagnostiske instrumenter, benforankrede løsninger og såkaldte cochlear-implantater.

Og transformationsprocessen fra høreapparatproducent til et - med William Demant-ord - hearing health care-selskab kører fortsat på skinner, fastslår Niels Jacobsen.

 WD-topchef: Vi ville gerne have gjort det bedre i VA

 William Demants premium-satsning møder hårdere konkurrence

 Niels Jacobsen: Derfor udvider vi ledelsen netop nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også