GN tager nye markedsandele i USA

GN Resound har endnu engang formået at øge sin markedsandel på det amerikanske marked, viser nye tal fra finanshuset Sanford C. Bernstein.
AF RITZAU FINANS

GN Store Nords høreapparatdivision, GN Resound, fortsætter med at spise sig ind på konkurrenterne på det amerikanske marked, hvor det danske selskab i sidste måned formåede at øge sin markedsandel i den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA).

Det viser data, som det amerikanske finanshus Sanford C. Bernstein er i besiddelse af.

I salgskanalen Veterans Affairs, der tilpasser høreapparater til militærveteraner, steg GN Resounds markedsandel således til 18,0 pct. i juli, hvilket var en fremgang på 0,7 pct.point i forhold til måneden før.

Sanford C. Bernstein vurderer dog, at selve VA-markedet er svundet ind med 3 pct. år til år, mens hele høreapparatmarkedet i USA er vokset med 8 pct. på årsbasis.

Mens GN Resound har vundet frem, må storkonkurrenten Sonova til gengæld notere en tilbagegang. Den schweiziske koncerns markedsandel i VA-markedet er ifølge Bernstein dykket med 0,7 pct.point til 40,4 pct.

Fremgangen hos GN Resound skal ses i lyset af, at det danske selskab tilbage i maj lancerede selskabet anden generation af sit Made for iPhone-høreapparat, Resound Linx2, i salgskanalen.

Det gav allerede på daværende tidspunkt en væsentlig forøgelse af markedsandel, og tallene for juli viser altså en fortsættelse af de takter.

 GN-optakt: Et salgsmæssigt meget stærkt kvartal

 GN henter direktør hos Novo Nordisk

 Analyse: GN vinder over de to store i USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også