Moderne hinkeruder skal styrke ældres balance

Et samarbejde mellem DTU og en dansk virksomhed har resulteret i en række interaktive robotfliser til genoptræning af ældre og handicappede.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En række nyudviklede robotfliser, der bruges som en slags lysende hinkerude, skal hjælpe med at genoptræne og styrke ældre og handicappede .

Løsningen er et resultat af et samarbejde mellem Center for Playware på DTU Elektro og den odenseanske virksomhed Entertainment Robotics. Det skriver DTU i en meddelelse.

Fliserne skal på en sjov måde motivere brugerne til at forbedre muskelstyrke og balanceevne, og målgruppen er i øjeblikket rehabilitering af ældre samt handicappede børn i Afrika og Asien.

"Drivet for mig er at se flisernes samfundseffekt. Jeg ser, at ældre glemmer, at de er bange for at falde, og at afrikanske børn med mentale og fysiske handicap glemmer deres problemer for en stund,” udtaler Henrik Hautop Lund, der er professor på DTU Elektro og direktør i Entertainment Robotics.

Tests har vist, at hvis ældre bruger robotfliserne 13 gange, så kan de mærke en forbedring af balanceevnen på mere end 60 pct.

For nylig fik Gentofte Kommune fondsstøtte på 6,5 mio. kr. til at implementere løsningen for ældre i Gentofte, Frederiksberg, Odsherred, Furesø og Fakse kommuner.

 Finsk firma får dansk fodfæste med sensorgulve

 Professor forlader DTU til fordel for KU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også