En protese, som man kan styre ved hjælp af hjernen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre det, som den børsnoterede, islandske koncern nu har proof of concept for.

To patienter har nemlig nu i 14 måneder haft indopereret en lille enhed i benet, som gør hjernen i stand til at styre bevægelsen i fodleddet af en benprotese. Enheden, der bliver indopereret, hedder IMES (Implanted myoelectric sensors) og måler kun 3mm gange 8mm.

MedWatch tog i kølvandet fra selskabets kapitalmarkedsdag en snak med adm. direktør Jon Sigurdsson om, hvordan man egentlig overhovedet er nået dertil.

”Det skal siges, at vi er nået frem til det så hurtigt, fordi vi altid har udviklet vores teknologiske produkter med det for øje. For 10 år siden kom vi frem med bionic-teknologi, altså proteser som tænker selv. De produkter, som vi har udviklet, har jo blandt andet haft motorer udviklet af computere. Vores mål har altid været, at det en dag skulle kunne kontrolleres med hjernen,” siger Jon Sigurdsson til MedWatch.

”Det, som har overrasket os, er, hvor kort tid det har taget at tage signalerne fra nerverne og dissekere dem, så produkterne gør, som de skal,” siger han.

Vil tage år

Præcis, hvornår Össur vil kunne sende det nye produkt på markedet, er fortsat tvivlsomt, men ifølge Jon Sigurdsson vil det være markant under 10 år fra i dag. Først skal der dog gennemføres egentlige kliniske studier, og derfor vil næste skridt også være at indgå i en dybere dialog med myndighederne, så der kan skabes rammer for, hvor mange patienter der egentlig skal have haft effekt af den nye teknologi, før det kan komme på markedet.

Foreløbig har to patienter været igennem en operation, der tager ca. 15 minutter, og her mere end et år efter operationen, har ingen af de to oplevet nogen komplikationer. Det banebrydende består i, at amputerede mennesker har store problemer med mobiliteten, selv med en protese. De fleste mennesker vil nok kunne kende følelsen af, at det er voldsomt svært at gå både op og ned af bakker med skistøvler på, fordi man mangler fleksibilitet.

Det gør sig permanent gældende for folk med proteser, men hvis den ny hjernekontrollerede teknologi kommer på markedet, betyder det, at den amputerede med hjernens kraft kan styre bevægelserne op og ned i fodleddet af protesen, hvilket giver helt nye muligheder for, hvor mobil man kan være.

Klinisk studie i støbeskeen

”Indtil videre er der jo kun tale om to personer, så vi er ikke i nærheden af, at det kan være et klinisk studie. Men vi havde slet ikke tænkt os at fortælle om det her de næste fem år, men nu har det vist sig, at de to jo ikke bare har haft effekt i en måned eller to, men derimod 14 måneder – indtil videre. Og det virker bare. Det kunne jo skyldes, at lige præcis de to individer var noget helt særligt, men det tror jeg simpelthen ikke på,” siger Jon Sigurdsson og tilføjer:

”Men det skal vi jo selvfølgelig bevise. Vi ved dog ikke, hvor lang tid det vil tage, før det kommer på markedet. Jeg tror, det sværeste bliver at få markedet til at forstå det her, fordi vi nu har to professioner, som skal til at arbejde sammen, nemlig kirurger og protetiker. Det skal vi løse,” siger Jon Sigurdsson.

Har I gjort jer nogen tanker om, hvor mange patienter der skal igennem et klinisk forsøg, før der kan siges at være evidens for, at det virker?

”Nej, men jeg tror, det vil være mindre end et par hundrede. Men nu skal vi først igangsætte rigtige kliniske studier, og det vil jo ske sammen med myndighederne,” siger han.