Miniradar skal overvåge hjerteslag og åndedræt

Et nyudviklet radarsystem overvåger åndedræt og hjerteslag hos patienter via radiobølger.

Nu kan der snart blive sat helt nye standarder for, hvordan man måler livstegn fra patienter.

I hver fald har forskere fra Massachusetts Institute of Technology udviklet et radarsystem, der helt trådløst kan følge hjerteslag og åndedræt fra personer i nærheden, skriver Ingeniøren.

Radaren er en wifi-router-lignende kasse, som via radiobølger kan måle, om brystkassen bevæger sig ind og ud som følge af hjerteslag og åndedræt. Ifølge forskerne kan systemet måle hjerteslag og vejrtrækning korrekt i hhv. 99 pct. og 99,4 pct. af tilfældene.

Systemet er særligt tiltænkt til brug på hospitaler til at overvåge patienter uden at montere udstyr på dem, men kan også bruges i intelligente hjem til eksempelvis at justere lyset, hvis beboerne måles til at være trætte eller stressede.

Radaren er indtil videre kun udviklet til at virke på stillesiddende mennesker. Den er dog allerede nu så præcis, at den kan måle hjerteslaget fra et foster, hvis en gravid kvinde er i nærheden.

 Ny trådløs pacemaker på størrelse med riskorn

 App skal lette pres omkring akut kejsersnit

 It-ganebøjle på vej ud over stepperne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også