Ny robothandske træner muskler efter slagtilfælde

Et større internationalt samarbejde har nu resulteret i en ny robot-træningshandske, der kan hjælpe personer med genoptræning af hænder og muskler efter et slagtilfæde.
Foto: Rehacare 2013
Foto: Rehacare 2013

Det skal være både lettere og sjovere at træne sine hænder og muskler op efter et slagtilfæde. Derfor har forskere i et internationalt forskningsprojekt brugt de sidste par år på at udvikle en prototype på en ny robothandske, der kan bruges til genoptræning.

Det skriver Reuters.

Efter et slagtilfælde kan personer opleve en semi-permanent knyttet hånd med et bøjet håndled. Med robothandsken kan brugeren gennemføre flere forskellige øvelser, der kan hjælpe med at få førligheden i hånden tilbage og samtidig genopbygge musklerne.

Handsken, der har fået navnet SCRIPT (Supervised Care and Rehabilitation Involving Personal Tele-robotics), har sensorer, der gør det muligt at monitorere udviklingen både for patienten selv og teraputen. Handsken kan samtidig opsamle brugerens data, så behandlingen i højere grad kan tilpasses patienten.

Bag handsken står Universitetet i Herts, R.U.Robots Limited, Universitet i Sheffield, Twente Universitet, Roessingh Research and Development BV, MOOG BV, San Raffaele S.p.A, og User Interface Design GMBH. Det har kostet 4,6 millioner euro at udvikle prototypen, der er delvist funded af Europa-Kommissionen.

Parterne bag håber at kunne finde de fornødne eksterne investorer, der kan være med til at bringe handsken på markedet inden for de næste to år.

 J&J samarbejder med Google om robotkirurgi

 Manglende kapital tager livet af dansk blodprøverobot

 Plejerobotter får menneskelige træk

 Tvivl om dyr robotteknologi på sygehusene 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også