Ældre skal møde familien på tablets i Sønderjylland

Ældre på plejehjem i Sønderjylland skal få tættere kontakt med familie og venner ved hjælp af en ny platform til tablets. Selskabet Life Partners er medudvikler af idéen, som nu går i storskala. 
Foto: /ritzau/arkiv/Jens Dresling/
Foto: /ritzau/arkiv/Jens Dresling/

Tablets og samtaler over internettet skal ikke kun være for unge mennesker. To kommuner og en virksomhed fra Sønderjylland vil nu få den ældre generation fra plejehjemmene med på vognen.

I Aabenraa og Tønder kommuner har man sammen med Life Partners A/S udviklet en kommunikationsløsning, som skal sikre ældre på plejehjemmene bedre kontakt med familie og venner. Det skriver WelfareTech.

Parterne har udviklet en personlig platform til tablets ved navn Life-Manager, hvor beboeren på plejehjemmet selv lukker familie og venner ind, så de blandt andet kan sende beskeder til hinanden, tale over video eller bestille mad, hvis der kommer gæster. Projektet har været i gang i Aabenraa Kommune siden 2012, og nu skal det afprøves i storskala.  

"Samarbejdet med Aabenraa Kommune har været rigtig godt. Vi møder en meget åben tilgang til samarbejde, hvor man ikke er bange for at prøve noget af. Fx har Aabenraa Kommune inviteret os ind i plejehjemmets praktiske hverdag, hvilket har givet os mulighed for at udvikle til præcis det behov, kommunerne har. Jeg oplever også, at andre kommuner kigger til Aabenraa og venter på, hvad de gør sig af erfaringer. Aabenraa Kommune er lige to-tre steps foran," udtaler direktør Lars Jessen fra Life Partners A/S.

Tilbage i 2012 fik Aabenraa kommune tildelt 1,1 mio. kr. i OPI-fondsmidler fra Syddansk vækstforum til Life-Manager. Undervejs i den videre implementering vil der være en løbende erfaringsudveksling, som munder ud i en evaluering og implementeringsplan, som kan bruges i forbindelse med øvrige plejehjem.

 Hola til dansk velfærdsteknologi

 Ny faldalarm kan finde ældre 

 Bleer og håndtag til ældre bliver et kæmpe marked

 Asiens ældre er et eldorado af salgsmuligheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også