Hola til dansk velfærdsteknologi

Et spansk universitet søger partnere til et Horizon 2020-projekt. Formålet er at udvikle en platform, der kan koble alle aktører indenfor sundhedssektoren sammen i arbejdet med telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger.
Foto: Victor Iglesias / Stock.Xchng
Foto: Victor Iglesias / Stock.Xchng

Der skal en mere målrettet og organiseret indsats til i arbejdet med at udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger til sundhedssektoren. Derfor søger det spanske universitet Murcia Universitet partnere under Horizon 2020 til at udvikle en platform, der skal gøre det hurtigere og lettere at udvikle telemedicin og velfærdsteknologiske løsninger i fremtiden. Det skriver Zealand Denmark på sin hjemmeside.

"Udgangspunktet for platformen er, at både borgere og virksomheder skal skabe grundlaget for et udviklingsfællesskab, der skal være med til at drive den fremtidige udvikling af e-health. Idéen er, at man kan samle aktører, der kan dele viden og fremlægge pilotprojekter eller eksperimenter, som de deltagende borgere så kan være med til at teste i stor skala. Når man allerede så tidligt kan foretage stor-skala-eksperimenter, forkorter det udviklings- og implementeringsprocessen drastisk," lyder det på hjemmesiden.

Murcia Universitet søger både partnere til research, udvikling og test af projektet:

- Universiteter til research aktiviteter på området.

- SMV’er med fokus på ICT-løsninger til research og udvikling

- NGO’er som eksempelvis patientorganisationer der skal være med til at definere bruger behovene.

- Offentlige instanser med fokus på sundhedssektoren der skal være med til at teste løsningerne

Europa-Kommissionen har afsat 4,1 milliarder kroner til projekter, der beskæftiger sig med ICT løsninger.

Du kan læse mere om projektet her.

 Ny pulje til afprøvning af fremtidens velfærdsteknologi

 Region H får nyt center for velfærdsteknologi

 Ambulancer udstyres med elektronisk journal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også