Sonova præsenterer nye løsninger på amerikansk høreapparatmesse

Sonova vil præsentere nye løsninger på den store høreapparatkonference AudiologyNow! 2015.
Foto: Sonova/PR
Foto: Sonova/PR
AF RITZAU FINANS

Den schweiziske høreapparatproducent Sonova, der er konkurrent til GN Resound og William Demant, præsenterer nye høreapparatløsninger på den årlige amerikanske høreapparatkonference, AudiologyNow! 2015, der løber af stablen 25-28. marts i San Antonio, Texas.

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, der er offentliggjort onsdag morgen før åbningen af konferencen.

"Phonak (som er en del af Sonova-gruppen, red) lancerer Bolero V, en helt ny familie af Behind-The-Ear (BTE) instrument baseret på sin seneste Venture produkt-platform. Brandet vil også introducere Phonak Cros II, den nye løsning, der har som mål at hjælpe folk med ensidet høretab," fremgår det blandt andet af meddelelsen fra Sonova.

Et andet af Sonovas mærker, Unitron, introducerer endvidere seneste version af sin Receiver-In-Canal (RIC) Moxi produkt-familie, og derudover vil Hansaton fremvise tre nye produktfamilier under konferencen, og det er resultatet af det for nyligt annoncerede teknologiske partnerskab med Sonvoa, oplyses det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også