Nu kan spæde innovationsprojekter søge om støtte

En ny crowfunding-portal søger netop nu innovationsprojekter indenfor sundhedssektoren, der mangler penge og kompetencer til at komme videre.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Nu kan tidlige innovationsprojekter inden for sundheds- og plejesektoren søge støtte på en helt ny måde. Det er Region Midtjylland, MedTech Innovation Consortium (MTIC) og INNO-X Healthcare, der står bag den nye nationale crowdfundingportal CrowdsWhoCare.com.

MedWatch skrev allerede om arbejdet med portalen sidste år, hvor man var i gang med at analysere, hvilke aktører der skulle indgå, og hvordan arbejdet med platformen skulle kommunikeres ud. Det arbejde er parterne bag platformen nu kommet så langt med, at platformen bliver lanceret 1. august.

Parterne leder i øjeblikket efter de første innovations- og/eller udviklingsprojekter til at søge efter penge og kompetencer hos virksomheder, kommuner, hospitaler, organisationer og private personer.

"Med CrowdsWhoCare.com skaber vi en online platform, der udelukkende fokuserer på de tidligste innovationsprojekter i sundhedsvæsenet. De tidlige projekter, hvor det er ”validering og uddybning af kliniske behov” der er første skridt, inden der tænkes i ideer til løsninger og udvikling af nye produkter/services/arbejdsmetoder," står der på MTICs hjemmeside om platformen.

Meningen med crowdfunding og crowdsourcing er, at virksomhederne via netværk og sociale medier søger finansiel støtte, ekspertise eller faciliteter til et projekt hos en bred målgruppe af brugere og interessenter, som har mulighed for at støtte, hvis de synes projektet er interessant.

Interesserede virksomheder kan læse mere og indsende en ansøgning her.

 Ny finansieringsplatform begynder analysearbejdet 

 Innovationsprojekter får tilført millioner

 Virksomheder inviteres til nordisk innovationskonkurrence 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også