Landsret: Sygehuschef og kumpan svindlede for millioner

En tidligere chef på Helsingør Hospital og en direktør i et entreprenørfirma skal hver tre år i fængsel.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
RITZAU

Den tidligere tekniske direktør på Helsingør Hospital Heine Lerke og entreprenør Henrik Dahl skal begge tre år i fængsel for millionsvindel. Det har Østre Landsret bestemt fredag.

Dommen er en stadfæstelse af en dom fra Retten i Helsingør, som faldt i efteråret 2013.

Sammen har de to mænd bedraget Helsingør Sygehus og Region Hovedstaden for 4,7 millioner kroner. De penge er mændene nu dømt til at betale tilbage til regionen.

Bedrog for millioner

Heine Lerke var frem til 2011 teknisk chef på Helsingør Hospital, som nu på grund af en sygehusfusion i Nordsjælland er lukket. Positionen som teknisk chef betød, at Lerke var nummer tre i chefhierarkiet på sygehuset.

Sammen med Niels Dahl bedrog han skatteyderne for millioner af kroner. Det foregik ved, at Niels Dahl gennem sit firma sendte fiktive eller overfakturerede regninger til sygehuset, mens Heine Lerke sørgede for, at regningerne blev godkendt og betalt.

I sagen indgår blandt andet regninger for luftmålinger og fjernelse af asbest, som aldrig har fundet sted. De to mænds bedrageri forløb over fire et halvt år.

Det var i forbindelse med en politiefterforskning tilbage i 2011, at sagen dukkede op. Ved den lejlighed undersøgte politiet en række tilfælde af mistænkelige faktureringer til større danske virksomheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også