GN Resound lancerer ny generation af iPhone-høreapparater

GN Store Nord lancerer nye høreapparater.
Foto: GN Resound/PR
Foto: GN Resound/PR
RITZAU FINANS

GN Store Nords høreapparatselskab, GN Resound, sender sine nye generationer af høreapparater i serierne Resound Linx2 samt den tilsvarende Beltone Legend på markedet.

Det fremgår af en meddelelse mandag eftermiddag.

Der er tale om fjerde generation af produkter, der bruger trådløs 2,4 GHz-teknologi.

Lanceringen af produkterne følger dermed tidsplanen. Da GN Store Nord første gang fortalte om sine planer i forbindelse med sit årsregnskab i midten af februar, blev der stillet en lancering i udsigt på de primære markeder i løbet af marts.

Begge produktfamilier lanceres på verdensplan i en fuld produktlinje inklusive individuelt skræddersyede løsninger. Det bliver dermed de første skræddersyede løsninger, der har mulighed for at gøre høreapparat kompatibelt med Apples iPhone.

Serien afløser første udgave af GN's Made for iPhone-apparat, Resound Linx, der blev lanceret for omkring et år siden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også