Sædtest-firma gearer sig til salgsstart

MotilityCount udvider organisationen og gør klar til at skyde salget af sit sædtest-produkt i gang. Der er allerede indgået to aftaler med distributører.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Der er handling bag ordene, når selskabet MotilityCount taler om at gøre sig parat til at sælge sin test til verdens mænd, der er i tvivl om deres sædkvalitet.

Selskabet har nemlig for nylig ansat to nye medarbejdere, mens man er gået i gang med at søge efter en international salgsdirektør.

"Vi er i gang med skalere op i organisationen. Vi mangler én, der er dedikeret til at håndtere distributører. Der går nok 2-3 måneder, inden den rette kandidat kommer, derfor starter vi processen nu," siger Nicolaj H. Nielsen, medstifter og finansdirektør, om søgningen efter salgsdirektøren.

Han har tidligere sagt til MedWatch, at salget af sædtesten skal ske i eget navn, dog igennem lokale distributører. MotilityCount vil sælge gennem tre hovedkanaler: Apoteker, online og supermarkeder eller butikker a la Matas. Det vil ændre sig fra land til land.

Aftaler skudt i gang

Nicolaj H. Nielsen regner stadig med, at testen kommer på markedet i første halvdel af 2015. I første omgang har Europa fokus, da det er et overskueligt marked at gå til, så snart en CE-mærkning er i hus. 

MotilityCount har netop indgået to distributøraftaler i Europa, som Nicolaj H. Nielsen dog ikke ønsker at oplyse nærmere detaljer om. Han beretter om en stor interesse fra hele verden, hvor der har været følere fra alt fra Asien til Sydamerika.

Hvornår åbner I op for andre steder end Europa?

"Jamen det gør vi sådan set fra starten, hvor vi allerede er begyndt at tale med distributører fra andre steder. Men mange lande uden for Europa har særlige lokalregulatoriske krav. Så fordi vi laver en aftale med en distributør kan der let gå et år, før vi kan sælge der. Når CE-mærket er på plads i EU kan vi sælge der med det samme. Derfor er det førsteprioriteten," siger han.

 Sædtest til hjemmet rammer snart markedet  

 Sædtest-selskab får nye penge

 Sædtest henter mio. fra fond 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også